Af Lars Helleskov Engelbrektsen
Effektiviseringer i forbindelse med kommunalreformen betyder, at landets 98 nye storkommuner i 2007 sparer omkring 900 millioner kroner, tilsammen. Det viser en analyse af kommunernes økonomi i efteråret 2007. Regnskabet for 2007 er endnu ikke afsluttet. Et relativt begrænset resultat, men alligevel en begyndelse. Ifølge beregninger foretaget af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut kan de årlige besparelser komme op på 1,6 mia. kr., men først fra om tre år. Besparelserne er opnået ved et mindre forbrug på IT-systemer, telefoni, kontorhold og ved hjælp af fællesindkøb/storindkøb.Desværre, og effektiviseringerne til trods, stiger skatterne alligevel i mange af landets kommuner. Der forventes skattestigninger på sammenlagt 2 mia. kr. i 2008, som begrundes i velfærdsforbedringer.
Det gør behovet for yderligere omkostningseffektivisering så meget desto større. Større fællesindkøb må prioriteres. Arbejdsgange må kunne optimeres yderligere, bl.a. ved brug af IT og digital forvaltning. Der må forudsættes bedre samarbejde mellem afdelinger, gøres brug af resultatkontrakter, ske en deling af fagressourcer, kompetencer og information, foretages en eliminering af dobbeltarbejde og foretages en prioritering af samtlige opgaver påny og dermed ske en fokusering på det relevante. Her har slanke og trimmede organisationer uden alt for mange ledelseslag, der hver især skal manifestere deres hierarkiske magt, en fordel.
Det er almindelig kendt og bl.a. påpeget af den tidligere redaktør af "Ledelse i Dag", Paul Hegedahl, i en kommentar i Dagbladet Information den 28. november 2007, at jo dårligere lederen er, des mere kontrol og bureaukrati er lederen nødt til at anvende og opbygge. Dette for at føle en form for tryghed. Det medfører desværre en kontrol ned i mindste detalje. En misforstået opfattelse af det at bedrive ledelse. Kan man ikke begribe helheden og sammenhængene, må man som leder med begrænset kognitiv formåen dyrke detaljen, petitesserne. Eller med andre ord: Teknikaliteter og andre ligegyldigheder.
Kontrol skaber måske kortvarig tryghed hos lederen, men alting sander også til omkring lederen, der bliver en flaskehals. Alle informationer der tilgår organisationen skal omkring den kontrolivrige leder, og alle informationer, der afsendes fra organisationen, skal omkring lederen. I en moderne vidensorganisation med medarbejdere der selv kan opdrive viden og foranstalte undersøgelser, der tilvejebringer viden, er det jo en uhåndterlig kontrolmodel. Kontrol kan skabe angst hos de ansatte, der føler sig overvåget og mistænkeliggjort. Der stilles spørgsmålstegn ved deres selvstændighed, faglighed og professionalitet. Angst æder sjæle op, som den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder sagde. Angst skaber selvcensur og fremmer ikke innovativ tænkning, idet forslag til ledelsen om nye måder at gøre tingene på vil - af ledelsen - blive opfattet som kritik.
Der kunne spares mange ressourcer i den offentlige sektor og mange gode ideer ville opstå, hvis selvstændigheden og individualiteten sættes fri. Sker det vil kreativiteten også blive sluppet løs. Netop kreativitet og ideer til nye og mere smarte måder at gøre tingene på er et element i Regeringens bebudede afbureaukratiseringsplan for den offentlige sektor, som desværre først kommer i 2009.
Der er også meget at hente ved god brug af elektroniske dokumenthåndteringssystemer, opdaterede og let anvendelige ledelsesinformationssystemer, der kan levere hurtige svar på en række spørgsmål af betydning for politisk stillingtagen og prioritering. Der bør foretages sammenligninger med andre, der gør tingene bedre, med henblik på læring af de bedste.
Mit forslag er også, at politikerne ser nærmere på egen rolle. Politikerne bør bestræbe sig på at træffe beslutninger, der er til at omsætte i praksis. De skal ikke blande sig i enkeltsager, men i stedet bidrage til at opstille mål, der bidrager til styringen. Klare politiske mål giver i sagens natur en målrettethed.
Der kunne - fra Folketingets side - passende ses nærmere på den politiske struktur, der er tilladt opbygget omkring stående sektorudvalg i kommunerne. Hvert tænkeligt større politikområde har dets eget udvalg, med tilknyttet fagforvaltning. Det er uheldigt og skaber grobund for en sektorisering, hvor bestemte politikere orienterer sig enøjet mod netop deres sektorområder og glemmer helheden. Kommunerne burde opbygges som regionerne, der ikke har beslutningsdygtige stående udvalg, men blot et forretningsudvalg og selve Regionsrådet. Det kunne i den kommunale terminologi svare til et Økonomiudvalg med borgmesteren som født formand og et Byråd. Og dermed ikke et Sundhedsudvalg, ikke et Socialudvalg, ikke et Teknikudvalg, ikke et Kulturudvalg, ikke et Skoleudvalg mv.
Lars Helleskov Engelbrektsen er cand. scient adm. og økonomisk konsulent
