Værd at læse

00

Kræftens Bekæmpelse bryder med AidOnline

Protesten fra landets onlinemedier mod AidOnlines samarbejde med 12 godgørende
organisationer får nu Kræftens Bekæmpelse til at springe fra, skriver Ritzaus Bureau.

Samarbejdet skaffer indtjening ved at erstatte onlinemediernes annoncer hos nettets brugere med annoncer solgt af AidOnline, som så sender 80 procent af indtægten videre til organisationerne. Men onlinemedierne har protesteret mod ordningen, der opfattes som nasseri på deres annoncepladser.

"I Kræftens Bekæmpelse har vi forholdt os til den kraftige reaktion, som primært er kommet fra onlinebranchen i forhold til AidOnline, og på den baggrund har vi revurderet vores deltagelse," siger marketingchef Poul Møller.

Han fortæller videre, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker "at være gidsler i en teknisk debat, der giver os badwill ikke alene i befolkningen, men også i en branche, som vi i anden sammenhæng har et udmærket forhold til".

ole@180grader.dk

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere