Lene E. fredet af Rigsrevisionen i rapport om politireformen

Det er Rigspolitiet og tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der kan klandres for den alt andet end elegante måde, hvorpå politireformen er...

Slettet Bruger,

15/08/2009

Det er Rigspolitiet og tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, der kan klandres for den alt andet end elegante måde, hvorpå politireformen er gennemført. Det vurderer Rigsrevisionen i en rapport om reformen, der offentliggøres i næste uge, skriver altinget.dk.

Rapporten konkluderer, at politiets økonomistyring ikke har levet op til Økonomistyrelsens krav til god økonomistyring, hvad der forklarer politiets 350 millioner kroners underskud sidste år. Også de enkelte politikredses vankeligheder med at gennemføre de forandringer, som politireformen lagde op til, skyldes forsømmelse fra Rigspolitiets side, konkluderer man.

Til gengæld går Justitsministeriet og tidligere justitsminister Lene Espersen stort set fra for kritik, til stor undren for Socialdemokraternes retsordfører Karen Hækkerup.

"Jeg mener klart, at der også er et politisk ansvar for, at der ikke blev grebet tidligere ind," siger Hækkerup til altinget.dk.

[email protected]

Kilde: