Liberal Alliance: Afskaf nu den lukkelov

Et kommende forslag fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen om at lempe lukkeloven er et skridt i den rigtige retning, mener Liberal Allianc...

Slettet Bruger,

11/08/2009

Et kommende forslag fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen om at lempe lukkeloven er et skridt i den rigtige retning, mener Liberal Alliance. Men partiet forstår ikke, hvorfor lukkeloven ikke bares afskaffes helt.

"Det er fint med en lempelse af lukkeloven. Men det ville nu have været meget bedre at afskaffe loven helt. Hvorfor skal politikerne bestemme, hvornår butikkerne må holde åbent for kunderne?" spørger Liberal Alliances erhvervsordfører, Villum Christensen.

Det må være op til butiksejere og ansatte selv at bestemme, hvordan åbningstiderne skal være, mener Liberal Alliance.

"Lukkeloven er blevet lempet skridt for skridt gennem de seneste år, og der er et hav af undtagelser til loven. Det er næsten ikke til at finde ud af. Det ville altså være lettere bare at afskaffe loven helt," siger Villum Christensen.

[email protected]

Kilde: