Der er meget store forskelle på, hvor store udgifter der er til førtidspension i de forskellige kommuner. Reducerede de dyreste kommuner udgifterne til et gennemsnitsniveau, kunne der spares op til 1,3 mia. kroner i 2008. Det skriver Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev, samspil.info.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har - på baggrund af en analyse fra SFI og AKF - inddelt landets 91 jobcentre i 10 grupper, hvor der inden for gruppen er en række grundlæggende fællestræk. Det gælder eksempelvis kommunernes erhvervsstruktur, antal indvandrere og antal unge og ældre.
Næstved og Køge er f.eks. i samme gruppe, men alligevel er der stor forskel på førtidspensionsområdet. I Næstved er 8 ud af 100 borgere på førtidspension. Til sammenligning er det kun 5 ud af 100 borgere i Køge.
Hvis andelen af Næstveds borgere, der er på førtidspension, lignede gennemsnittet for de kommuner, Næstved normalt sammenligner sig med, ville Næstved kunne spare 42 mio. kroner.
I store kommuner som Odense og Århus er besparelsespotentialet endnu større, hvis de havde samme andel på førtidspension som lignende kommuner - henholdsvis 190 mio. kr. og 154 mio. kr.. På landsplan summer potentialet op til 1,3 mia. kr. årligt, hvis alle kommuner reducerede andelen af personer på førtidspension til gennemsnittet blandt lignende kommuner.
Forskellen mellem Næstved og Køge kan blandt andet skyldes, at man i Næstved tildeler førtidspensionen tidligere end i Køge. I 2007 var gennemsnitsalderen hos en ny førtidspensionist godt 48 år i Næstved, mens den var næsten 50 år i Køge.
Da førtidspension er en varig ydelse - typisk indtil folkepensionen - er resultatet, at en ny gennemsnitspensionist i Næstved modtager førtidspension i næsten 17 år frem til folkepensionsalderen. Det tilsvarende tal i Køge er godt 15 år.
Hans Bach, direktør i konsulentvirksomheden Discus A/S og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, mener, at man skal se på hele jobindsatsen, hvis man skal forstå forskellene imellem jobcentrene.
"Efter mine erfaringer er det ikke kun selve tilkendelsespraksis, man skal se på. Når en borger først er nået så langt, at de indstilles til førtidspension, er det meget svært at ændre. Man er nødt til at se på 'hele vejen' hen til en tilkendelse. Det vil sige alt det, der sker i en langvarig sygedagpengesag eller en kontanthjælpssag," siger han til samspil.info og fortsætter:
"Det er arbejdsmarkedsindsatsen i forhold til de borgere, der står svagest i forhold til arbejdsmarkedet, og som modtager en overførselsindkomst, der skal forebygge, at så mange når hen til 'døren' til førtidspension."
En førtidspension har store konsekvenser - både for samfundet og for den enkelte.
"Selvom vi i øjeblikket har en stigende ledighed, vil vi inden længe have et behov for at øge arbejdsstyrken, og derfor er det samfundsøkonomisk meget vigtigt, at vi får bremset strømmen til førtidspension," siger Hans Bach.
Han tilføjer, at konsekvenserne for den enkelte også er store, selvom mange måske har et stærkt ønske om at få tilkendt en førtidspension.
"For den enkelte er førtidspension selvfølgelig en 'helle', som det hedder i Matador. Men de fleste kan vist forestille sig, hvor kedeligt det ville være, hvis man altid skulle stå på helle i Matadorspillet og aldrig kom videre," siger Hans Bach.
Det er ifølge Hans Bach problematisk, hvis nogle tilkendes førtidspension, hvor arbejdsevnen ikke er varigt nedsat.
"Hvis man dykker ned i de enkelte tilkendelser - også dem der er lige efter bogen - går det op for én, hvor svært det er at forudsige, hvordan en lidelse vil udvikle sig. Det er uforudsigeligt, hvordan behandlingsmulighederne vil udvikle sig, og det er uforudsigeligt, hvad der vil kunne lade sig gøre på arbejdsmarkedet med de hjælpemidler, der hele tiden udvikles," siger han til samspil.info.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har - på baggrund af en analyse fra SFI og AKF - inddelt landets 91 jobcentre i 10 grupper, hvor der inden for gruppen er en række grundlæggende fællestræk. Det gælder eksempelvis kommunernes erhvervsstruktur, antal indvandrere og antal unge og ældre.
Næstved og Køge er f.eks. i samme gruppe, men alligevel er der stor forskel på førtidspensionsområdet. I Næstved er 8 ud af 100 borgere på førtidspension. Til sammenligning er det kun 5 ud af 100 borgere i Køge.
Hvis andelen af Næstveds borgere, der er på førtidspension, lignede gennemsnittet for de kommuner, Næstved normalt sammenligner sig med, ville Næstved kunne spare 42 mio. kroner.
I store kommuner som Odense og Århus er besparelsespotentialet endnu større, hvis de havde samme andel på førtidspension som lignende kommuner - henholdsvis 190 mio. kr. og 154 mio. kr.. På landsplan summer potentialet op til 1,3 mia. kr. årligt, hvis alle kommuner reducerede andelen af personer på førtidspension til gennemsnittet blandt lignende kommuner.
Forskellen mellem Næstved og Køge kan blandt andet skyldes, at man i Næstved tildeler førtidspensionen tidligere end i Køge. I 2007 var gennemsnitsalderen hos en ny førtidspensionist godt 48 år i Næstved, mens den var næsten 50 år i Køge.
Da førtidspension er en varig ydelse - typisk indtil folkepensionen - er resultatet, at en ny gennemsnitspensionist i Næstved modtager førtidspension i næsten 17 år frem til folkepensionsalderen. Det tilsvarende tal i Køge er godt 15 år.
Hans Bach, direktør i konsulentvirksomheden Discus A/S og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, mener, at man skal se på hele jobindsatsen, hvis man skal forstå forskellene imellem jobcentrene.
"Efter mine erfaringer er det ikke kun selve tilkendelsespraksis, man skal se på. Når en borger først er nået så langt, at de indstilles til førtidspension, er det meget svært at ændre. Man er nødt til at se på 'hele vejen' hen til en tilkendelse. Det vil sige alt det, der sker i en langvarig sygedagpengesag eller en kontanthjælpssag," siger han til samspil.info og fortsætter:
"Det er arbejdsmarkedsindsatsen i forhold til de borgere, der står svagest i forhold til arbejdsmarkedet, og som modtager en overførselsindkomst, der skal forebygge, at så mange når hen til 'døren' til førtidspension."
En førtidspension har store konsekvenser - både for samfundet og for den enkelte.
"Selvom vi i øjeblikket har en stigende ledighed, vil vi inden længe have et behov for at øge arbejdsstyrken, og derfor er det samfundsøkonomisk meget vigtigt, at vi får bremset strømmen til førtidspension," siger Hans Bach.
Han tilføjer, at konsekvenserne for den enkelte også er store, selvom mange måske har et stærkt ønske om at få tilkendt en førtidspension.
"For den enkelte er førtidspension selvfølgelig en 'helle', som det hedder i Matador. Men de fleste kan vist forestille sig, hvor kedeligt det ville være, hvis man altid skulle stå på helle i Matadorspillet og aldrig kom videre," siger Hans Bach.
Det er ifølge Hans Bach problematisk, hvis nogle tilkendes førtidspension, hvor arbejdsevnen ikke er varigt nedsat.
"Hvis man dykker ned i de enkelte tilkendelser - også dem der er lige efter bogen - går det op for én, hvor svært det er at forudsige, hvordan en lidelse vil udvikle sig. Det er uforudsigeligt, hvordan behandlingsmulighederne vil udvikle sig, og det er uforudsigeligt, hvad der vil kunne lade sig gøre på arbejdsmarkedet med de hjælpemidler, der hele tiden udvikles," siger han til samspil.info.
