Politik kan ikke skabe vækst - højst stå i vejen for den

Af Christian BjørnskovEfter nogle hårde måneder der givetvis fortsætter nogen tid endnu, er der efterhånden lysere tegn for den globale økonomi

Slettet Bruger,

13/08/2009

Af Christian Bjørnskov

Efter nogle hårde måneder der givetvis fortsætter nogen tid endnu, er der efterhånden lysere tegn for den globale økonomi. Diskussionerne om økonomisk politik har handlet om krisehåndtering - og har ofte mindet ubehageligt meget om tidligere tiders fejlslagne krisediskussioner og kriseløsninger - men statsministeren har besluttet, at det er tid til at se fremad. Han skal have ros for, at han har mod til at ignorere oppositionens skingre krav om yderligere indgreb, men ikke just ros for hans nyeste ide.

Baggrunden er, at man gerne vil komme ud af krisen med fart på økonomien, modsat hvad OECD, IMF og vismændene regner med. Regeringen har derfor besluttet at nedsætte et såkaldt 'vækstforum', der skal bestå af folk, der tænker hvad der bliver omtalt som 'morgendagens tanker'. Lars Løkke Rasmussen udtaler til Berlingske, at forummet skal sikre ideer, så "vi ikke pludselig vågner til ny vækst, der desværre kørte lige uden om dansk erhvervsliv". Han bliver sekunderet af Lene Espersen, der ambitiøst melder ud, at "vi skal være med på første bølge, når krisen vender. Vi skal være en dynamo, når det gælder vækst". Det er øjensynligt sagt af en økonomiminister i lykkelig uvidenhed om, at Danmark falder år for år på den internationale rangliste.

Ideen om et vækstforum hviler således på, at det 'gamle' ikke længere virker, og at vi fra centralt, politisk hold skal satse på det 'nye'. Vækstforummet skal simpelthen hjælpe politikerne med at 'vælge vinderne'. Det er på samme tid en arrogant idé, der vidner om, hvordan danske politikeres ydmyghed overfor, hvor lidt de reelt kan påvirke, svækkes år for år, og en indlysende idiotisk idé for dem, der kender til de historiske erfaringer med denne type 'picking the winners'-strategier. På samme måde svarer forestillingen om, at økonomi og vækst pludselig opfører sig anderledes efter krisen, til at man tror, at naturkræfterne ændrer sig. Naturligvis reber man de finansielle sejl, når man skal gennem et stormvejr som finanskrisen, men der er altså ingen grund til at tro, at de økonomiske vinde blæser fundamentalt anderledes, når man er ude på den anden side.

I stedet for at lede efter 'nye' vækstideer burde Løkke og hans hold søge mere information om, hvad der rent faktisk ser ud til at gavne eller svække den økonomiske vækst - og tage dén information alvorligt. Så hvad ved vi om vækst på længere sigt, og ved vi overhovedet noget?

Svaret er, at vi faktisk ved en hel del. Næsten 20 års forskning efter Robert Barros og Gregory Mankiws revolutionerende arbejde har som minimum givet os nogle klare holdepunkter. Fire hovedpunkter kan opsummeres som følger.

Et stort offentligt forbrug er forbundet med svækket vækst. En for stor del af samfundets aktivitet, der ligger i den offentlige sektor, er forbundet med, for eksempel, lavere innovationspotentiale og færre iværksættere (det offentlige binder flere hænder og innoverer ikke selv), mere politiserede og dermed mindre produktive investeringer og svagere konkurrence, da offentlige virksomheder beskyttes mod konkurs uanset deres performance. På samme vis kan subsidier og generøse overførsler svække folks arbejdsincitamenter, hvilket Danmark med den meget lave gennemsnitlige arbejdstid er et glimrende eksempel på.

Retslig kvalitet - og i særlig grad retslig uafhængighed - der sikrer en klar og effektiv håndhævelse af den private ejendomsret, er en stærk vækstfaktor. Med klar beskyttelse af ejendomsretten får både banker, selskaber og almindelige mennesker stærkere incitamenter til at investere, og kan tillade sig at investere i mere risikable foretagender, der driver økonomiens produktivitet fremad. Oveni gælder det, som f.eks. den svenske økonom Andreas Bergh har påpeget, at en nordisk kulturel tradition for fair og effektive retsvæsener sandsynligvis har trukket så meget i en positiv retning, at de værste negative konsekvenser af oppustede offentlige sektorer er blevet modgået, så vi alligevel har haft en rimeligt fornuftig velstandsudvikling. Med andre ord mener Bergh, at de fine traditioner for retslig uafhængighed og kvalitet har betydet, at vi bliver overhalet lidt langsommere.

Åbenhed og fravær af offentlig styring af handelsstrømme er centrale faktorer, der hjælper investeringer og produktivitetsvækst på vej. Som allerede Adam Smith indså, betyder offentlig styring af handelsstrømme som oftest, at man åbner en ladeport for beskyttelse af virksomheder, der ikke kan klare sig i den internationale konkurrence. Man lukker også for den læring, som oftest transmitteres internationalt gennem handel. Sådan beskyttelse fører dermed til både økonomisk stilstand og højere priser for dårligere produkter for forbrugerne. Heldigvis har Danmark fine traditioner på dette punkt, om end vi tynges som EU-medlem af særligt landbrugspolitisk protektionisme.

Der er til gengæld stor usikkerhed om, hvorvidt økonomisk politik overhovedet har nogen virkning ud over nogle få år. Modsat hvad politikere ofte synes at tro, virker store finanspakker, stimuli og projekter kun i et par år - hvis de overhovedet virker. Derefter står samfundsøkonomien med en regning, der skal betales, og i det lidt længere løb jævner tingene sig simpelthen ud. Det samme gælder det meste anden økonomisk politik, med en enkelt sandsynlig undtagelse: Skattepolitik, og i særdeleshed strukturen i skattesystemet, kan påvirke økonomien på længere sigt. For eksempel er høje marginalskatter forbundet med lavere iværksætteraktivitet og derigennem lavere produktivitet. Så mens nogle offentlige investeringer kan være forbundet med vækst, er de som oftest netop de aktiviteter, der er færrest stemmer i, så politikerne bruger pengene andre steder.

For at komme tilbage til Løkkes idé om et vækstforum, må man spørge sig selv, hvilke af disse faktorer det er sandsynligt, at man tager op og alvorligt regner med at ville ændre på? Med et slidt udtryk kan man spørge, om nogle af disse centrale faktorer har deres 'politiske gang på jorden'?

I den nuværende politiske situation synes det i hvert fald ikke at være tilfældet, at der er grobund for mindre offentligt forbrug eller intervention - om noget synes Socialdemokraterne at ville gå til valg på mere offentlig indblanding i borgernes liv. Vores åbenhed og handelspolitik har vi i stor grad lagt i Bruxelles og dermed hos et overvejende protektionistisk EU-parlament. Og den økonomiske politik? Det danske velfærdssystem har effektivt betydet, at vi fører en af de mest ekspansive finanspolitikker i Europa efter en lang årrække med finanspolitisk slaphed.

Tror Løkke alvorligt, at den slags forhold kan ændres af et vækstforum, der kan tænke morgendagens tanker og anden varm luft? Hvis det er niveauet for Danmarks ambitioner, kan vi roligt se frem til flere års skred ned ad ranglisterne.

Christian Bjørnskov er lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Kilde: