Af Anders Black
Lad mig starte med et eksempel: En af mine venner sidder med nogle medstuderende og diskuterer politik. Flere af de andre omtaler sig selv som "eliten" og fremfører alle de "rigtige" røde holdninger ...Bl.a. fremføres det argument, at alle ressourcestærke forældre bør sende deres børn ned på den lokale folkeskole på Nørrebro. Min ven spørger så, om personen vil sende sin egen snart skolemodne datter ned på den lokale folkeskole, Blågårdsskolen? Neeeeej, det vil han ikke, for "hans datter skal ikke ligge under for hans politiske holdninger"! Ok, så det er kun alle andres børn, der skal det? Hykleriet er åbenlyst, og bringer minderne tilbage til dengang daværende skole- og fritidsborgmester Per Bregengaard, EL, havde sine børn i privatskole.
Det er ikke nyt, at hykleriet stortrives på venstrefløjen, som for nyligt bl.a. symboliseret ved Simon Kvamm, som indrømmer at stemme rødt, samtidig med at han får lavet bilen sort. Altså kan man konkludere, at Simon Kvamm åbenbart heller ikke vil ligge under for sine egne politiske holdninger! I en tidligere leder på 180Grader opfordres Simon Kvamm og ligesindede da også til at stoppe hykleriet: "Man kan ikke fortsætte med at prædike sine røde budskaber, samtidig med at man i handling ikke vil aflevere sit til 'det fælles ansvar'."
Hos de unge røde hyklere, men også i samfundet generelt hersker der i udstrakt grad uvidenhed om basale økonomiske forhold, herunder hvor mange mennesker der betaler topskat, hvordan velfærden finansieres, graden af ulighed mv.
Jeg oplever ofte venner, som ytrer sig rødt og stærkt imod regeringen, bl.a. på Facebook. Fint nok, hvis man har de holdninger og lever op til dem samt har sat sig ind i tingene. Men ofte fanges de i flotte selvmodsigelser, som når de på den ene side tordner imod regeringens "skattelettelser til de rige", som de mener skal rulles tilbage - mens de på den anden side senere skriver i deres status: "JUHUU 6000 kr. tilbage i skat - så skal der shoppes!!!!". Man tænker så: Ok fint nok, men hvorfor er det lige, du får penge tilbage i skat? Bl.a. pga. regeringens skattelettelser. Men så langt tænker de ikke. Eller også vil de ikke ligge under for deres egne politiske holdninger!
Man kan jo vælge at grine af dette hykleri, men desværre stemmer disse personer i overensstemmelse med deres holdninger og ikke deres handlinger. Altså en stemme lige ned i foret på Villy og Co. Og vi har hørt det før. Venstrefløjen og specielt Villy Søvndal har vind i sejlene hos de unge studerende.
Desværre er det ikke gået op for de unge, røde hyklere, at de ofte modsiger sig selv i deres ageren, eller også vælger de ligesom Simon Kvamm at ignorere deres eget hykleri. De får deres SU og penge hjemmefra, og det er komplet konsekvensløst for dem at stemme rødt og ytre sig ligeså. For pengene kommer lige meget hvad. Først når studierne er slut, og virkeligheden melder sig med job, skat, hus, bil og transport, går det op for mange af dem, at deres stemme bedst placeres til højre for midten. Desværre har disse mennesker kunnet stemme i op til 10-15 år, før studierne er slut, idet de studerende ofte er længere og længere om at blive færdige. I alle disse år skal vi trækkes med deres røde stemmer.
Hvad kan vi så gøre for at overbevise de unge røde hyklere om, at de er galt på den? For det første burde der være mere uddannelse i skolen om, hvor statens indtægter kommer fra og økonomiske forhold generelt. Som tidligere nævnt aner en stor del af befolkningen det ikke, eller også går virkeligheden først op for mange efter endt studie.
Desuden må de borgerlige og liberale partier i gang med vedholdende oplysningskampagner, som slår realiteterne fast. F.eks. bliver det kun sjældent nævnt, hvor meget efterlønnen koster hver dansker, hvor lidt topskatten indbringer statskassen, eller hvor høj kontanthjælpen er i forhold til de lavest lønnede jobs. CEPOS er tit på banen med fakta i denne forbindelse, men ofte drukner nyhederne og kommer ikke længere end til medier som 180Grader og Børsen. Der er brug for at nå ud til bredere medier i form af annoncer og større artikler. Men her kan det være, at det næste problem opstår, idet det jo ikke er nogen nyhed heller, at størstedelen af de danske journalister er røde, og at de ofte er bedre til at bringe tvivlsomme klynkehistorier om velfærdssvigt i stedet for artikler med fakta.
Som modsvar til, at "de højest lønnede har råd til at betale mere", jvf. Socialdemokraternes nye skatteudspil, burde de borgerlige og liberale partier byde ind med, hvor meget mere man ville få ud af at afskaffe efterlønnen eller forkorte dagpengeperioden og slå fast, at de som tjener meget ikke er "rige svin", men folk der hele deres karriere har uddannet sig og arbejdet hårdt. Få nogle profilhistorier i medierne med direktøren, som ved siden af en arbejdsuge på 70-80 timer har læst MBA og derfor nu efter mange år på arbejdsmarkedet tjener 2 millioner om året. Og fortælle hvor mange skoletoiletter eller førtidspensioner denne person har betalt med sin skat de seneste 10 år.
Vi andre borgerlige og liberale må desuden tage diskussionen, hver gang udokumenterede påstande om velfærdsnedskæringer, den urimelige skattepolitik med videre bliver fremført. Ofte reduceres de rødes argumenter til postulater og gentagelser uden meget substans (jvf. bl.a. påstandene i partiprogrammerne hos f.eks. SFU), og det er vores opgave at vende argumentationen med fakta, som vi i det lange løb kan håbe vil overbevise nogle af hyklerne, "så vi ikke længere skal ligge under for deres politiske holdninger"!
Anders Black er civilingeniør og medlem af Liberal Alliance
