Rohde kræver strengere kontrol af EUs grænser

Danske betjente skal passe bommen ved andre europæiske grænser, og politisamarbejdet Europol skal have en decideret efterforskningsenhed

Slettet Bruger,

09/05/2009

Danske betjente skal passe bommen ved andre europæiske grænser, og politisamarbejdet Europol skal have en decideret efterforskningsenhed. Det mener Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jens Rohde, ifølge Berlingske Tidende.

"Det enorme pres på de ydre grænser er en bombe under vores velfærdssystem i Europa," siger Jens Rohde til Berlingske Tidende.

EU's grænsekontrol koordineres i dag af det frivillige samarbejde Frontex. Men det er ikke nok, mener Rohde, der ønsker sig et europæisk modstykke til FBI.

"Vi vil have gjort Frontex til et forpligtende samarbejde for alle medlemslande. Det er frivilligt i dag. Og alle - også Danmark - skal levere økonomiske midler, uddannelse og mandskab til bevogtningen af de ydre grænser," lyder det fra V-kandidaten.

S: Det klinger hult
Forslaget får en kølig støtte fra Socialdemokraternes spidskandidat, Dan Jørgensen, der hævder at have fremført det samme forslag i 2006.

"Vi har bestemt brug for en bedre kontrol med EUs ydre grænser, men jeg synes, det klinger utrolig hult, når man hører en Venstremand fremføre det. EUs landbrugspolitik er med til at skabe flygtninge, og Venstre har altid en god grund til, at timingen ikke er perfekt til at afskaffe landbrugsstøtten," siger Dan Jørgensen til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: