Skat glemte bødesager og løj om det bagefter

Kriminelle danskere, der får en bøde for eksempelvis vold, graffiti, hærværk, hooliganslagsmål, spirituskørsel, færdselsforseelser eller forstyrrel...

Slettet Bruger,

08/05/2009

Kriminelle danskere, der får en bøde for eksempelvis vold, graffiti, hærværk, hooliganslagsmål, spirituskørsel, færdselsforseelser eller forstyrrelser af den offentlige lov og orden, har i tre år kunnet ignorere deres bøder helt uden konsekvenser. Efter at Skat har overtaget bødeinddrivelsen har man nemlig helt glemt, at borgere, der ikke vil betale deres bøde, kan bringes til at sidde bøden af i et fængsel, indrømmer Skat nu ifølge Ritzaus Bureau.

"Afsoning er kun en mulighed i bødesager, så vi har ikke været opmærksomme på, at vi havde muligheden for at sende folk til afsoning," siger Kim Bak, der er direktør for Skat's inddrivelsesafdeling, til Ritzau.

For halvanden måned siden, da sløret for skandalen først blev løftet, forsøgte Skat ellers at bilde offentligheden ind, at der var en helt anden årsag til, at dårlige bødebetaler ikke længere afsonede:

"Tidligere kunne politiet sætte skyldnerne ind og afsone. Vi prøver at kradse penge ind på en anden måde. Vi får penge i kassen i stedet for at sætte folk i fængsel," sagde viceskattedirektør Helle Hemmingsen dengang og fortsatte: "Det er Skats holdning, at vi tror på, at de fleste gerne vil og kan betale. Vi gør det nemt for de fleste og svært for de få."

Men nu kryber Skat altså til korset og kalder i et svar til Folketinget forløbet for en "beklagelig fejl", skriver Ritzau.

[email protected]

Kilde: