Skoler er begyndt at kønsopdele undervisningen

Flere danske skoler er begyndt på at opdele undervisningen efter køn, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen til me...

Slettet Bruger,

12/08/2009

Flere danske skoler er begyndt på at opdele undervisningen efter køn, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk Laursen til metroXpress.

"Det er blevet mere almindeligt at opdele piger og drenge, og undersøgelser viser da også, at det især er en fordel for det af kønnene, der ellers ville klare sig dårligt i et fag," siger professoren til avisen.

For eksempel er det en lettelse for pigerne at være alene i fysiktimerne, hvor de ofte bliver tromlet af de eksperimenterende drenge, mener han.

Børnepsykiater Gideon Zlotnik mener især, at der for drengene er fordele forbundet med kønsopdelt undervisning:

"Det danske skolesystem passer bedst til piger, fordi de kan det med at være koncentrerede og opmærksomme. Hvis man kønsopdeler, kan man lave mere eksperimenterende undervisning af drengene, hvor de også får lov at bruge kroppen," siger Zlotnik til metroXpress.

[email protected]

Kilde: