Tysk politi magtesløs: "Dukke" kører for stærkt gang på gang

En billist i Tyskland har nu ved flere lejligheder drevet gæk med politiets automatiske fartkontrol ved at bruge to redskaber: En højrestyret enge...

Slettet Bruger,

04/11/2008


En billist i Tyskland har nu ved flere lejligheder drevet gæk med politiets automatiske fartkontrol ved at bruge to redskaber: En højrestyret engelsk indregistreret bil. Og en stor dukke. Det skriver Jyllands-Posten.

Dukken placerer han på forreste passagersæde, altså der hvor føreren sidder i en normal tysk bil. Når billisten så raser gennem fartkontrollen, så er det dukken, der fotograferes og ikke bilens fører. De tyske fartkontroller tager nemlig kun et tydeligt billede af venstre side af bilen. Og nummerpladen er ikke nok til, at politiet kan sende bilisten en bøde.

Dukken blev sidst fotograferet, da den for igennem en fartkontrol i Bayreuth med 155 kilometer i timen, hvor det kun var tilladt at køre 120 kilometer i timen.

"Det kan være et eksempel på den berømte britiske humor, men det er stadig farlig kørsel. Føreren er blevet fanget på kamera ved flere lejligheder, og dukken er på passagersædet hver gang. Vi formoder, at han placerer legetøjet bevidst, før han accelererer forbi kameraet," forklarer en politimand.

[email protected]

Kilde: