Venstre holder fast i militærtjeneste til bøller

Først var det kun en idé fra Venstres retsordfører, Kim Andersen, men nu går hele Venstres folketingsgruppe ind for, at militæret skal kunne bruge...

Slettet Bruger,

17/09/2009

Først var det kun en idé fra Venstres retsordfører, Kim Andersen, men nu går hele Venstres folketingsgruppe ind for, at militæret skal kunne bruges som opdragelsesanstalt for unge, som har indledt en kriminel karriere. Det skriver Berlingske Tidende.

"Jeg har opbakning fra Venstres folketingsgruppe til det her, og jeg vil nu presse på for, at forsvarsminister Søren Gade også vil være med til at løse problemerne med ungdomskriminalitet. Jeg håber og tror, at forsvarsministeren vil lytte til de argumenter, som jeg nu har fået folketingsgruppens tilslutning til," siger Kim Andersen til avisen.

Søren Gade har tidligere været dybt skeptisk over for, om forsvaret er gearet til at lukke kriminelle ind på kasernerne, men Kim Andersen mener fortsat, at forsvaret er det rette sted for unge, som mangler disciplin og mandlige rollemodeller.

"Den tanke er på ingen måde taget af bordet i Venstres folketingsgruppe, hvor der er opbakning til at gå videre med at udmønte den i praksis. Det er for eksempel oplagt at inddrage søværnet. Unge på vej ud i kriminalitet vil have godt af at komme på togt med dem og få klart definerede opgaver inden for et afgrænset rum," siger Kim Andersen.

Også Dansk Folkeparti synes godt om idéen.

[email protected]

Kilde: