Venstre vil tidoble bøder for uroligheder op til klimatopmøde

Der skal være bøder på mellem 6

Slettet Bruger,

15/09/2009

Der skal være bøder på mellem 6.000 og 15.000 kroner til autonome og klimaaktivister, der deltager i gadeoptøjer, begår hærværk eller trænger gennem politiafspærringer i forbindelse med klimatopmødet i København, mener Venstre ifølge Jyllands-Posten.

Med en såkaldt "lømmelpakke" vil Venstre stramme kursen markant for at forhindre voldelige aktioner og gadekampe under topmødet til december, når op mod 30.000 aktivister ventes at komme til København.

Konkret foreslår Venstre en tidobling af bødetaksterne, så det kommer til at koste 6.000 kroner at deltage i en demonstration, som politiet har opløst. Hvis en aktivist derudover er med i gadeoptøjer, koster det yderligere 10.000 kroner. Desuden foreslår Venstre en stribe nye bødetakster i tillæg til fængselsstraffe. Det skal for eksempel koste 15.000 kroner at begå organiseret hærværk eller befri en aktivist fra politiets varetægt.

"Vi ønsker at sende et klart signal til dem, der måtte sidde og planlægge autonom kriminalitet for at ødelægge København under klimatopmødet. De kan så også begynde at tale med deres forældre om at få hævet børneopsparingen," siger Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, til Jyllands-Posten.

Lømmelpakken bakkes op af et flertal på Christiansborg.

[email protected]

Kilde: