Jeg har nu to gange inden for kort tid været udsat for, at en person har manipuleret med sine kommentarafgivelser.
Første gang ved debatindlægget: "Kongehuset: "Prins Henrik ramt af demens", hvor han allerede dagen efter først helt sletter en kommentar, jeg havde kommenteret, og to dage efter totalt ændrer teksten i et andet indlæg, jeg ligeledes havde svaret på..
Mine svar gi'r dermed ingen mening overhovedet og er blot forvirret snak for læserne.
Anden gang så i går ved indlægget: "De Radikale vil afskaffe kongehuset", hvor mit svar på hans kommentar - der pludselig igen slettes efter bare en time - står alene og uden mening.
Accepterer 180grader denne overskridelse af en vel almindelig kendt, men uskreven grundregel, at når der er svaret på en kommentar med mulig "Synes godt om"-tilkendegivelser fra andre, at så 'fanger bordet' ikke?
Vel uholdbart og nærmende os "anarkistiske" tilstande på debatsider, hvis en sådan opførsel danner præcedens.