Alternativets sundhedspolitik: Den skjulte fascistiske jernnæve

Alternativet og Uffe Elbæk har mange nye ideer, men partiets sundhedspolitik er rendyrket klassepolitik og ligner den fascisme, man kender fra It...

Klaus K,

11/08/2016

Alternativet og Uffe Elbæk har mange nye ideer, men partiets sundhedspolitik er rendyrket klassepolitik og ligner den fascisme, man kender fra Italien og Tyskland i 1933 ...

Læs partiets erklæring om "Ligheden i sundhed" ... Dette udtryk, som de har planket fra vores medicinalindustri-finansierede Sundhedsstyrelse, leder umiddelbart tanken hen på den lyserøde socialisme - men går man i detaljen og ser, hvad der gemmer sig bagved, afsløres den fascistiske jernnæve med åbenlys klarhed. Det fremgår sådan i partiprogrammet:

Alternativet: Mærkesag 1 - Lighed i sundhed

"Uligheden i sundhed er stigende. De rigeste lever betydeligt længere end de fattigste, og personer med korte uddannelser er oftere syge end personer med lange videregående uddannelser. Denne tendens vil Alternativet gøre op med, så vi får mere lighed i sundhed."

Ingen kan være uenig i, at de fattigste og de ufaglærte er mere syge og lever kortere end de rigeste. Sådan er det simpelthen - spørgsmålet er, hvad man gør ved det, hvis man overhovedet skal - eller kan - gøre noget ved det. Andet end i hvert fald ikke at gøre deres korte liv værre ...

Her skiller højre- og venstrefløj sig traditionelt - man vil forvente, at Alternativet vil imødegå ulighed på samme måde som de gamle arbejderpartier: Ved at kæmpe for, at de fattige og de ufaglærte får et bedre og sikrere arbejdsmiljø, bedre uddannelser, bedre muligheder for højere løn, bedre arbejdsvilkår, bedre sundhedsbehandlinger og bedre muligheder i samfundet i det hele taget.

Men nej ... det vil Alternativet ikke. For de har 100% overtaget medicinalfascismens påstand om, at de ufaglærtes sygdomme og kortere levetid ikke skyldes de kulturelle, arbejdsrelaterede og gentiske vilkår, som deres levetid er underlagt, men udelukkende skyldes deres "livsstil" - ja, rigtigt gættet: Smøgerne, fadøllen, burgerne og deres formodede dovenskab - den manglende motion - igen.

Alternativet har simpelthen rendyrket sludderet fra eugenisterne i Institut for Folkesundhed, som vi har fået tudet ørerne fulde af så ofte de senere år.

Hvorfra stammer disse teorier? Som bekendt var denne livsstils-filosofi også meget populær i nazi-Tyskland. Her forventede styret, at borgerne optrådte "sundt" for statens skyld, og holdt sig fra rygning, alkohol, fed mad og piskefløde - samt motionerede og spiste grøntsager for at holde sig "sunde".

Alternativets sundhedspolitik kunne faktisk have stået i nazi-styrets sundhedsprogram. Læs en kort opsummering af nazisternes sundhedspolitik i relation til tyskernes livsstil:

Lifestyle, health, and health promotion in Nazi Germany

Hos Alternativet fremgår det sådan:

"Der er 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af danske mænd. Der er mange faktorer, der spiller ind på den sociale ulighed i sundhed. Væsentligste faktorer er rygning og alkohol, der kan forklare 60-70 % af den sociale ulighed i dødelighed blandt danskerne. Men også kost og motion har betydning for social ulighed i sundhed."

Og så tilføjer de: "KILDE: Sundhedsministeriet" - som om det var særlig garanti for, at denne teori var gyldig. Det eneste, det er en garanti for, er at medicinalgiganterne er enige ...


Man græmmes. Hvor er alle de tidlige dødsfald, der skyldes dårligt arbejdsmiljø, dårlige arbejdsvilkår, giftstoffer på arbejdspladserne, trafikforurening i ufaglærtes boligområder, industriforurening, små og dårlige PCB-udsatte boliger, medicindødsfald, sociale forhold, genetiske forhold ... ?

Hvor er arbejdernes og de ufaglærtes enorme over-risiko for dødsfald på arbejdspladsen i forhold til akademikernes? Fiskere, ufaglærte, renovationsarbejdere og industriarbejdere har 200 til 300 gange højere dødelighed som følge af jobbet end akademikere og kontorarbejdere:

The Deadliest Jobs in America

Men alt dette eksisterer simpelthen ikke i Alternativets univers. For ifølge Alternativet skyldes tidlig død i Danmark udelukkende de dovne ufaglærte arbejderes egen livsstil ... Så kan de lære det !

Og hvad vil Alternativet så gøre ved det? Du har gættet det, ikke?

De vil naturligvis have højere afgifter på alle arbejdernes nydelsesmidler - klart nok. Især dem, man kan gå ud fra, at Alternativets politikere ikke selv benytter - cigaretterne:

"Alternativet ønsker en forøgelse af tobaksafgifterne, således at prisen på tobaksvarer fordobles."

Vorherre bevares - de ufaglærte skal være endnu fattigere, mener Alternativet. Det skal nok hjælpe på deres sundhed ... og partiprogrammet fortsætter med det statsautoriserede sludder fra sundhedsmyndighederne:

"Tobaksprisen er en afgørende faktor i forhold til at begrænse befolkningens rygeadfærd, og Alternativet mener derfor, at en fordobling af de nuværende tobakspriser er essentielt for at mindske antallet af rygere, og derigennem også efterspørgslen på behandling for rygerelaterede sygdomme i det offentlige sundhedsvæsen."

Alt dette sludder er modbevist igen og igen og igen og igen.

For det første: - Det er demonstreret udenfor al tvivl, at teorien om at højere cigaretafgifter fører til færre rygere, er falsk. Rygere skærer ned på andre forbrugsvarer, når cigaretterne stiger. Dette er beskrevet grundigt af økonomiprofessor Christian Bjørnskov. Det er endvidere dokumenteret, at denne falske teori er opfundet og lobbyet igennem overfor sundhedsmyndigheder og politikere af de globale medicinalgiganter:

Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister

Som beskrevet er det medicinalgiganten Johnson & Johnson (McNeil), som gennem sin medicinalfond, The Robert Wood Johnson Foundation, har finansieret den "videnskab", som ligger bag denne falske teori, og har spredt den world-wide som et af marketing-redskaberne for at øge omsætningen af Nicorette. Man lobbyer for øgede tobaksafgifter, og når cigaretterne så stiger, så hæver man også prisen på Nicorette.

For det andet: - Det er effektivt demonstreret in-real-life i Danmark, at de såkaldt "ryge-relaterede" sygdomme STIGER, når der bliver færre rygere. Paradoksalt, vil nogen hævde:

Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi 

Gør sundhedsformynderi danskerne syge? 

Som mange andre forstår Alternativet ikke, hvad "ryge-relateret" betyder - det betyder, at disse sygdomme KAN relateres til rygere. Ligesom storkens ankomst kan relateres til børnefødslerne. Det betyder ikke, at rygning er årsagen til sygdommene. Rygere som gruppe lever kortere - det kan ikke benægtes - men det er stadig ikke bevist, om rygning er årsagen, og i givet fald hvordan.

Der er til gengæld tunge beviser for, at det man normalt opfatter som "en sund livsstil" ikke er nær så sund, som de fleste går rundt og tror. Alle randomiserede lodtrækningsforsøg, der er lavet i verden, har vist, at raske mennesker ikke kan udskyde sygdom og død ved at skifte fra en såkaldt usund livsstil til en "sund livsstil":

Rygestop, alkohol-reduktion, mindre fedt og sukker, samt flere grøntsager og mere motion - intet af det hjalp på sygdom og død i disse kostbare kontrollerede højkvalitetsstudier:

Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død

Men Alternativets program fortsætter i det top-naive spor:

"Alternativet ønsker ligeledes at forhøje afgiften på alkohol og usunde fødevarer som slik og sodavand, mens afgifterne på sunde varer som frugt, grøntsager og nødder sænkes."

Good grief. Man tror jo, det er en børnehave, der har formuleret dette. Er der virkelig nogen, der seriøst tror på, at folk vil gufle flere agurker i sig, hvis prisen sænkes med et par kroner .. ?


Naturligvis vil de ikke det. Om man så delte dem ud gratis, ville ingen røre dem. En vares pris er den pris, folk vil give for varen, siger økonomisk teori - men uha, det er for kompliceret for Alternativet's politikere, som ikke forstår, at når en vare prissættes til nul, så får den ultimativt nul værdi.

Som mine læsere ved, er jeg absolut ikke socialist. Jeg er selvstændig, ultra-liberalist, jeg går ind for kapitalisme, fri aftaleret og fri konkurrence - men jeg mener også, man bør have moral i business og samvittighed overfor dem, der knokler.

Især synes jeg, at de arbejdende folk, der yder noget af værdi, og tager en personlig risiko, skal kunne opnå en gevinst ved det, som de er tilfredse med. Ellers er det slaveri.

Men det synes Alternativet åbenbart ikke. Her vil man sparke de ufaglærte og arbejderne yderligere ned af rangstigen, offergøre dem og gøre dem endnu fattigere ved hjælp af drastiske stigninger i prisen på deres nydelsesmidler.

Men hvordan skulle en flok forkælede akademikerunger, der lever deres liv med "spændende projekter" på skatteydernes regning, dog også kunne forstå, hvad det vil sige at skabe værdi ved at arbejde ... ?

Kilde: