ANALYSE: Jeg har aldrig set Thulesen Dahl i defensiven på den måde før - TV 2

Har Pernille Vermund trængt Kristian Thulesen Dahl tilbage? Ifølge denne reportage fra TV2 på Folkemødet er der noget, der tyder på det

180grader Admin,

20/06/2017

Har Pernille Vermund trængt Kristian Thulesen Dahl tilbage?

Ifølge denne reportage fra TV2 på Folkemødet er der noget, der tyder på det. Fra CEPOS kommenterer Martin Ågerup sagen på følgende måde (Facebook):

Et muligt vendepunkt i dansk politik.

Dansk Folkeparti har hidtil formået at spille på to heste, men det er måske ved at være slut nu. En meget stor del af partiets vælgere ønsker en borgerlig økonomisk politik. Selvom partiet med Thulesen Dahl i spidsen reelt har en venstreorienteret økonomisk politik, har man hidtil formået at fastholde de borgerlige DF'ere. Det er formentlig primært på grund af deres opbakning til DF's indvandrerpolitik.

Med Nye Borgerlige har disse vælgere fået et alternativ med en ligeså stram (og på nogle punkter endnu strammere) indvandrerpolitik. Men med en borgerlig økonomisk politik.