Anne Sofie Allarp om romaer

Radio24syvs udenrigsredaktør Anne Sofie Allarp beskriver sine erfaringer med romaer i Madrid i et større indlæg på Facebook

180grader Admin,

05/06/2017

Radio24syvs udenrigsredaktør Anne Sofie Allarp beskriver sine erfaringer med romaer i Madrid i et større indlæg på Facebook.

Om romaer: 
Romaerne spillede en vigtig rolle i mit dystopiske portræt af det moderne Madrid i min gyser Hændelsen. 
Jeg var fascineret over den forretning, de havde sat op i Spanien og deres antal. I en periode var der registreret en million rumænere i landet, og så var der dem, der ikke var registreret, typisk romaer. 
Jeg havde ikke noget andet sted i verden end Indien (og jeg har været rigtigt mange steder) set en så velorganiseret, kynisk og vidtforgrenet tiggermafia. Det, der var en forfulgt, udstødt og permanent marginaliseret minoritets overlevelsesstrategi er blevet Big International Business.
Organisationen omkring tiggeriet i Madrid var professionel og imponerende. Der sad ældre, som regel kvinder, foran alle supermarkeder. Var der døgnåbent, så sad de der i tre-holds skift og tiggede. Der sad romaer foran alle bagere og alle kirker. Ved turiststeder sad der også tiggere, og jo flere turister, jo større chance for, at det var handicappede tiggere. De spanske tiggere er forsvundet. 
På alle pladser med beværtning af turister var tiggerne med instrumenter fast bestanddel. Jeg har personligt hørt ”I did it my way” og temaet fra ”Godfather” på trækharmonika en halv million gange eller sådan noget, fordi jeg boede på en plads, der svarer lidt til Gråbrødretorv i København. Det var virkelig få af dem, man kunne kalde musikere, resten var en del af en forretning, hvor udenadslære af et eller andet musisk alibi for derpå at kunne chikanere folk til at give dig penge indgik. 
 Og mens tiggeriet var omfattende, virkeligt synligt og mærkbart, så var det jo bare en del af forretningen. De andre var tyveri, røveri, organisation af mindreårige tyve, prostitution og så indsamling af metal, pap og andre affaldsprodukter. 
Alle storbyer i Europa har nu en mærkbar tilstedeværelse af den rumænske mafia, ligesom i København overtog de dele af byen i Madrid, hvor andre gadeprostituerede måtte betale for at få lov til at stå. Jeg har dette fra en af Madrids tidligere borgmestre. 
En spansk politimand fortalte mig, at de havde fundet en skurvogn, hvor der boede var 15 uledsagede romabørn i alderen 8-14. De blev dagligt sendt ud for at stjæle, de kunne de jo frit gøre, fordi den eneste sanktion Spanien kunne stille op imod et kriminelt barn var en ren seng og socialt beredskab på steder, der var nemme at slippe væk fra. Politimanden fortalte også at hvert barn kunne stjæle for op til 1000 euro om dagen. Det er store penge gennem børnemishandling, som det at holde børn væk fra uddannelse, sende dem væk fra deres forældre og etablere dem på en kriminel løbebane er, hvis nogen skulle være i tvivl. Når de blev større kunne pigerne bruges i prostitution og drengene bruges til at stjæle i metroen. 
At tro, at der ikke står en art organisering bag, er bare naivt. Dem på toppen af den her forretning bygger små paladser i grøn marmor hjemme i Rumænien. 
En ældre fattig kvinde fra en landregion i Rumænien rejser ikke selv til Spanien for at få nattevagten foran det døgnåbne supermarked Hipercor i finansdistriktet i Madrid. Jeg har selv set de lastvogne, der kørte rundt i Madrids centrum med tiggere om morgenen. Og der var da også rapporter i spansk presse, om hvordan den trafficking fungerer, man indvilger i at rejse af sted imod at give en procentdel af indkomsten til organisationen. 
I Indien kan man finde ud af at advare folk imod at donere til tiggermafiaen. I Europa ved vi endnu ikke, hvad vi skal stille op imod den. 
 Ikke mindst herhjemme, hvor vi virkeligt er meget mildt ramt til sammenligning. Og jeg sætter personligt mine pantflasker ned på hjørnet, hvor jeg ved romaerne holder til. Samtidig er jeg blevet røvet på gaden i København af en person, der brugte præcis samme metode, som man gør i metroen i Madrid eller Barcelona. Det var da jeg endnu ikke vidste, at man ikke skal gå på gaden om natten i dette land, men cykle eller alene holde sig til steder, hvor der er trafik.
Vi skal ikke være naive omkring hvilken organisation vi har med at gøre. I stedet for at sætte folk i fængsel, burde man rejse spørgsmålet om fri bevægelighed i EU. Rumænien har aldrig været klar til medlemskabet og er det heller ikke nu. Og de har ikke lagt skjul på, at de ikke rigtigt anser den befolkning, der har boet på rumænsk jord i 1000 år for deres problem. Det burde vi fortælle Rumænien, at de er. Det skal ikke være gratis at eksportere kriminalitet og sociale problemer til andre EU-lande. 
Og så er der en række initiativer, man kan sætte i værk på gadeplan i danske byer, der gør problemet mindre. En nul-tolerance overfor ikke anmeldt gademusik. Politiindsats overfor tyveri og røveri, som ikke blot er en henvisning til forsikringsbranchen. En politik overfor internationale bagmænd bag prostitution i Danmark som ikke er ”de åbne arme og husholdningskassers”-politik. Lav herberger, så der er et sted at henvise folk, der ellers ville sove på gaden, og send endelig regningen til Rumænien og Bulgarien. Og så skulle regeringen måske lige tage på studietur til Sydeuropa. Jeg organiserer den gerne. 
 Den danske offentlighed og ansvarlige politikere står lidt famlende overfor problemet, og - tro mig - det kan blive meget, meget større end det er nu. Men se mindre på bunden af organisationen og mere på generalerne, og følg pengene, også op til Rumæniens top.

Kilde: