http://www.samspil.info redigeres og udgives af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der gerne skulle agere fagligt korrekt uden nogen form for politisering.
I det seneste nummer Nr. 30 1. september 2010 ser redaktionen på fleksjob, med særligt øje for fleksjobbere med høje lønninger og tilsvarende høje offentlige tilskud - hvilket de jo har lov til, som alle mulige andre emner, der er relevante.
Men allerede i den første lakmusprøve, relevansen, går det helt galt - for selv med øjnene rettet på at staten skal gennemgå udgifterne i de trange økonomiske tider, er det sådan, at kun ganske få borgere modtager de meget høje tilskud. Og derfor er den gruppe redaktionen ønsker at se på, at sammenligne med diskussionen; at folketingets medlemmer skulle gå ned i løn for at redde den danske økonomi.
Hvis man så ser på historien har de højtlønnede holdt for tidligere, da der blev lagt loft over, hvor meget man kunne få i offentligt tilskud som højtlønnet. Denne lille fakta-information ville være fagligt på sin plads, men er ikke medtaget. Ydermere er tolkningen af de frembragte tal også båret af en for ringe faglig dybde, fordi den procentuelle støtte til de højtlønnede ligger meget lavere end for de lavtlønnede, hvor man stedet har set på de absolutte tal.
Redaktionens indignation over de faktuelle tal er så stor, at rubrikken er kommet helt over i Ekstra Bladets skarpvinklinger: "Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger", hvor det jo ellers er meget accepteret, at højtuddannede får en højere løn qua deres lange uddannelse og kortere indtjeningsperiode.
Det er hamrende ærgerligt, at Arbejdsmarkedsstyrelsens faglighed er så ringe og erstattet af journalistiske produkter, der kan sammenlignes helt med LO´s UgebrevetA4.
Skal jeg give et hurtigt bud på at spare ganske mange penge på fleksjobkontoen ville det være at afskaffe de 50 procent som statslige virksomheder yder oveni kommunens støtte - hvor det jo også er mere end mystisk, at skatteyderne skal betale ekstra til statens virksomheder, når staten åbenbart mener, at ydelserne er alt for høje.
I det seneste nummer Nr. 30 1. september 2010 ser redaktionen på fleksjob, med særligt øje for fleksjobbere med høje lønninger og tilsvarende høje offentlige tilskud - hvilket de jo har lov til, som alle mulige andre emner, der er relevante.
Men allerede i den første lakmusprøve, relevansen, går det helt galt - for selv med øjnene rettet på at staten skal gennemgå udgifterne i de trange økonomiske tider, er det sådan, at kun ganske få borgere modtager de meget høje tilskud. Og derfor er den gruppe redaktionen ønsker at se på, at sammenligne med diskussionen; at folketingets medlemmer skulle gå ned i løn for at redde den danske økonomi.
Hvis man så ser på historien har de højtlønnede holdt for tidligere, da der blev lagt loft over, hvor meget man kunne få i offentligt tilskud som højtlønnet. Denne lille fakta-information ville være fagligt på sin plads, men er ikke medtaget. Ydermere er tolkningen af de frembragte tal også båret af en for ringe faglig dybde, fordi den procentuelle støtte til de højtlønnede ligger meget lavere end for de lavtlønnede, hvor man stedet har set på de absolutte tal.
Redaktionens indignation over de faktuelle tal er så stor, at rubrikken er kommet helt over i Ekstra Bladets skarpvinklinger: "Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger", hvor det jo ellers er meget accepteret, at højtuddannede får en højere løn qua deres lange uddannelse og kortere indtjeningsperiode.
Det er hamrende ærgerligt, at Arbejdsmarkedsstyrelsens faglighed er så ringe og erstattet af journalistiske produkter, der kan sammenlignes helt med LO´s UgebrevetA4.
Skal jeg give et hurtigt bud på at spare ganske mange penge på fleksjobkontoen ville det være at afskaffe de 50 procent som statslige virksomheder yder oveni kommunens støtte - hvor det jo også er mere end mystisk, at skatteyderne skal betale ekstra til statens virksomheder, når staten åbenbart mener, at ydelserne er alt for høje.
