Jeg vil da godt lige komme med et indspark i denne debat. Jeg har jo selv haft ørene i pressemaskine og ved derfor i praksis meget om dette. Det er naturligvis godt vi har en fri presse. Når det er sagt så er der masser af hændelser som peger på at den er knap så fri og objektiv som vi går, tror. I årene 83-90 var jeg og den forening jeg repræsentere meget tit på. Det betød, at jeg meget hurtigt fik erfaring for at kunne fornemme hvornår en journalist, rent faktisk var åben over for det du sagde eller han havde skrevet historien hjemmefra og at du blot skulle være sprællemand i hans egen historie og opfattelse at situationen. Nogle journalister bruger også dirty tricks, spørger igen og igen om det samme i håbet om at du bytter om på som og der som så kan bruges til at fordreje og manipulere det som du rent faktisk mener. Sådan er journalist er møg irriterende at tale med, og det kræver stor selvbeherskelse at føre sådan et interview til ende. Jeg har gjort dette masse af gange; men aldrig tabt hovedet. Det var vist lige her at gode gamle Bertel havde en dårlig dag.
Men jeg blev ærlig talt til sidst træt af de journalister som skrev det stik modsat af det som jeg udtalte. Derfor begyndte jeg at føre kartotek over dem sådan at dem der havde vendt det hele på hovedet blev udelukket. Den liste og udelukkelse blev en journalist så forbandet over, at han skrev en stor artikel i avisen netop om dette. Det rørte mig i øvrigt ikke det mindste. Et særligt grelt eksempel var en lokal journalist for Jyllands Posten her i Aalborg. Han var i øvrigt tidligere redaktør at en Socialdemokratisk avis. Han svinede mig til i Jyllands Posten efter et interview og troede så at hans svineri skulle fortsætte i næste dags avis. Han ringende mig konstant op og ledte netop efter ganske få sætninger han kunne bruge. Jeg bad ham flere gange om at stoppe ringeriet; men han blev ved. Til sidst meddelt jeg ham, at jeg ville anmelde ham til Politiet for telefonchikane hvis ikke han stoppede med sine konstante opringninger. Så stoppede han. Jeg sendte efterfølgende en klage til chefredaktøren og meddelte ham at vi gerne bidrog til avisens nyhedsstof; men at de i så fald måtte sende en anden journalist. Sådan blev det.
Bertel er en dreven og meget vidende politiker, der normalt tackler sådanne situationer; men lige her var han tydelig irriteret i at være revet ud af en planlagt hyggedag med familien og møder så en journalist der bliver ved med "ledende" at spøge om det samme. Betel bliver sur over at have spildt sin gode tid på dette. Jeg tror at vi alle mere eller mindre kan blive taget på et tidspunkt hvor vi kan svare forkert eller irriteret. Som toppolitiker bør man selvfølgelig ikke kunne lade sig provokere. Uheldigvis for Bertel havde han netop den dag på dette tidspunkt en dårlig dag; men det ændre i hvert fald ikke på min opfattelse af Bertel som jeg mener er en rigtig god og troværdig politiker: Ar DR så vælger at bringe den abekatteforstilling som det var mener jeg er forkeret da DR med dette nu graver dybe grøfter. Man burde i selverkendelse her have være så voksen at man skrottede interviewet og tilbyde Bertel et nyt. Men det havde man af en eller anden grund, ingen interesse i at gøre i DR.
