Mit indlæg om migarntkrisen, europæernes manglende mod og om de ting, vi bare ikke fatter ved konflikter:
"Du må hjælpe dem, der står ved døren og banker på og beder om hjælp. Alt andet er umenneskeligt," indvender du. Mener du de "syrsike flygntinge", der af uforklarlige årsager er negre, de fleste af dem mænd mellem 18 og 35 år? Eller mener du "de uledsagede flygntingebørn", som i virkeligheden er granvoksne mænd? Eller er det bare de smart klædte unge mænd, altid med deres dumme hip-hop kasketter latterligt placeret ovenpå hovedet for lissom at understrege deres hjerneforskerpotentiale?
...
Hvo ligger din grænse? Har du tænkt over det? Hvad, hvis din bil bliver smadret? Trækker du så på skulderen og håber på, at bussen kører? Hvad, hvis nogen går ind i din have? Bryder ind i din opgang? Ind i dit hjem? Tager din mad? Håber du så bare, at Netto har midnatsåben? Hvad, hvis nogen stjæler dine ting? Gør din familie ondt? Tænk over det. Hvor er din grænse? For du kan faktisk risikere at blive konfronteret med den engang i nær fremtid, og så kan du stå klar med nok så mange lyserøde håb, tændte stearinlys og færdigbundne buketter fra Føtex. Det hjælper bare ikke.
