Blå blok skal vågne op - Debatindlæg - Debat

Kloge ord fra Peter Brixtofte

_slettet_bruger_14916 Ikke angivet,

14/04/2015

Kloge ord fra Peter Brixtofte.

Tiden er nu til, at blå blok bliver lidt kritisk over for den private sektor. Vi må ikke lave samme fejl, som de røde begik i forhold til den offentlige sektor. Lad mig komme med nogle eksempler.

Er det i orden, at banker låner til en minusrente i Nationalbanken og lader borgerne betale 10-20 pct. rente af deres lån?

Er det i orden, at der i Danmark er to gange så mange ansatte pr. indbygger i bankerne som i de andre nordiske lande, og at gennemsnitslønnen er 40 pct. over en almindelig lønmodtagers løn? Er bankverdenen ikke et kartel, hvor – når det går galt – direktøren får 20 mio. i aftrædelsesløn og ingen straf?

Er det i orden, at kreditforeningerne sætter bidragene for lånene vanvittigt op, så almindelige mennesker skal betale op til 2 pct. i bidrag? Siden den første kreditforening – kreditforeningen for husejere – kom til i 1797, var det låntagernes interesser, der blev varetaget. I dag er det som hovedregel nogle aktionærer, der skovler ind på låntagernes bekostning.

Jeg er helt enig, det er på tide med et opgør med bank og finansystemet der har udviklet sig fra at være en formidler af kapital til en akkumulerer af kapital. Fra gødningsbille til blodsugende igle.

Nogle erhverv i Danmark er i privat henseende alt for beskyttet, tandlæger, bankfolk, apotekere, jurister og revisorer er nogle af dem.