BREXIT: En sejr for demokratiet og et vink med en vognstang til EUs magtelite

Så fik EUs magtelite en huskekage der kan mærkes

Jens Knudsen,

24/06/2016

Så fik EUs magtelite en huskekage der kan mærkes. EU repræsentanter for medlemslandenes politologer, jurister og selvudnævnte eksperter blev mindet om at det i sidste ende er borgerne der bestemmer.

Ud over at briterne nu kan se frem til at kunne trække noget af deres selvbestemmelse tilbage bør det fortælle den resterende del af EUs magtelite at bestræbelserne på at indføre en overstatslig semisocialistisk centralisering er et ideologisk misfoster uden den påkrævede folkelige opbakning.

Måske forstår de resterende EU staters samlede magtelite nu alvoren og skruer ned for ambitionerne om at skabe et semisocialistisk 'Europas Forenede Stater'.

Samarbejde mellem suveræne nationalstater, baseret på sund fornuft, frivillighed og respekt for nationale forskelligheder, er stadig en mulighed, men det kræver at det overstatslige ekspertvælde sadler om og tager borgernes skepsis mere alvorligt.

Tak til briterne for at gå forrest og sige: Stop!

Kilde: