Byggemessereklame er kønsdiskriminerende, mener forbrugerombudsmanden

Brancheforeningen Danske Byggecentre forsøgte at lokke deltagere til deres Byggeri'16 messe med en fræk reklame i Ekstrabladet

PeBu -180grader,

06/03/2017

Brancheforeningen Danske Byggecentre forsøgte at lokke deltagere til deres Byggeri'16 messe med en fræk reklame i Ekstrabladet. I reklamen holder en letpåklædt kvinde iført værktøjsbælte et skilt med teksten: "Øl fliser og fagmekanik". 

Dette er ifølge forbrugerombudsmand,  Christina Toftegaard Nielsen, imod loven, fordi reklamen fremmer kønsdiskriminiation:

"Da reklamen primært var rettet mod mandlige håndværkere, og da den letpåklædte kvinde fremstod som en kvindelig håndværker, kunne reklamen opfattes som om, at kvindelige håndværkere reduceres til sexobjekter." 

Hvis nøgenhed eller erotik indgår i en dansk reklame som virkemiddel, må det ikke ske på en anstødelig, nedsættende eller ringeagtende måde. Ifølge forbrugerombudsmanden kan Byggeri'16 reklamen virke meget krænkende for kvinder i håndværkerfag og derfor løfter hun pegefingeren mod Danske Byggecentre. 

http://www.business.dk/media/letpaaklaedt-kvinde-var-over-forbrugerombudsmandens-graens />

Kilde: