CEPOS' Grundlovskonference 2013

Fra Grundlovsnyt

Henrik Ræder Clausen,

03/06/2013

Fra Grundlovsnyt.dk:

CEPOS havde inviteret alle interesserede til en halv dags konference om Danmarks Grundlov og de frihedsrettigheder, Grundloven normalt antages at beskytte, afholdt i Fællessalen på Christiansborg. Baggrunden for konferencen er, at CEPOS og andre i dag mener, at denne beskyttelse er udhulet, og at det derfor er nødvendigt at se nærmere på, hvordan borgernes rettigheder beskyttes i et moderne, komplekst samfund med en omfattende offentlig administration, internationale strukturere og sikkerhedsmæssige udfordringer, der var ukendte, da Grundloven blev skrevet. Konferencen havde fem taler og to paneldebatter, og blev styret af journalist Martin Krasnik.

Chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS, forklarede hvordan politikerne har været i stand til at omgå Grundlovens intentioner, fordi den faktisk ikke er særlig præcis. ”Der er ikke noget at komme efter”, vil en juridisk stringent analyse sige – men det er der alligevel, blandt andet i de magtmidler, de offentlige myndigheder har fået i Terrorpakke 1, Terrorpakke 2, Lømmelpakken og andre større lovinitiativer. Den stadig mere omfattende brug af ekspropriation, en opgave der er uddelegeret til Danmarks kommuner, er også et problem, hvor Grundloven ikke yder den forventede beskyttelse.

Grundloven stammer oprindeligt fra 1849, og dens afsnit om borgernes rettigheder er stort set uændrede fra dengang, stærkt inspireret af Oplysningstidens idealer. Dengang blev det blandt andet fastslået, at boligen er ukrænkelig – en bestemmelse, der aktuelt omgås af 240 konkrete love, herunder om skattevæsenets rettigheder overfor borgerne. Hvor politiet og PET har brug for en dommerkendelse for at få adgang til private hjem eller ret til at spore folks færden, kan Skat i stort omfang gøre det uden. Beskyttelsen er blevet en undtagelse, ret til indtrængen er blevet norm.

Også andre rettigheder er under pres. Randzoneloven, der indskrænker landmænds ret til at dyrke deres jord som de vil, er et eksempel, danske domstoles vurdering af vinkling og indhold af den kurdiske tv-station ROJ-TV en anden, ”racismeparagraffen” § 266b en tredje – i alle tre tilfælde tiltager danske myndigheder sig ret til at regulere borgernes i øvrigt ikke-kriminelle adfærd. Eksemplerne viser en drypvis udhuling af borgernes rettigheder, og selvom visse overgreb mod borgerne åbenlyst er utænkelige, er grænsen for ”utænkeligt” flyttet betydeligt gennem de sidste 15-20 år. Grundloven burde være det stærkeste værn for borgernes rettigheder, men er det ikke.

Ditlev Tamm, professor ved Københavns Universitet, gav et rids af Grundlovens historie. Sammenlignet med andre lande er den unik ved at danskerne ikke har været nødt til at kæmpe for at indføre folkestyre – et folkestyre som dengang ikke var ubetinget anbefalet af personligheder som Grundtvig og Kierkegaard, der så enevældet som ganske velfungerende og ydermere en garanti mod at Danmark ville forfalde til et majoritetsdiktatur.

En konsekvens af den usædvanlige historie er, at Grundloven er mere smukt end skarpt formuleret – også fordi den debat, der kunne have været i årene 1848-1849, blev overvældet af Treårskrigens udbrud. Indlysende punkter som forbud mod love med tilbagevirkende kraft, mod tortur, dødsstraf mv. findes ikke i Danmarks Grundlov. Men til spørgsmålet om Grundloven bør ændres, svarede Tamm at det nok er bedre at være glad for hvad vi har. Dels er der ikke akutte grunde til en ændring, dels er ændringer ganske vanskelige at få vedtaget, og dels vil en ændring åbne for en stribe yderst vanskelige spørgsmål, såsom om EU-medlemskabet skal skrives ind i Grundloven.

Det største problem, ifølge Tamm, er at enevælden er kommet tilbage under dække af demokrati. En stadig mere selvstændig offentlig administration ser sig ikke begrænset af borgernes rettigheder, den nye offentlighedslov er meget problematisk (og kunne i øvrigt være undgået, hvis vi havde en direkte garanti for offentlig åbenhed), garantien for ytringsfriheden er mest et forbud mod censur, og ejendomsretten led et stort knæk i 1920, da godsejere blev tvunget til at afstå 20-25 procent af deres ejendom. Men en egentlig forfatningsdomstol er ikke løsningen, tilføjede Tamm, med henvisning til det amerikanske spil om at udnævne dommere, og Portugals underkendelse af den nylige finanslov, med henvisning til grundlovsmæssige garantier for borgernes velfærd.

Grundloven er noget af det bedste, vi har. Det er ne lov, der skal fyldes ud, ellers bliver tomrummet fyldt af international lov, konventioner, den Europæiske Menneskeretsdomstol, EU med videre.

Torben Melchior, tidligere Højesteretsdommer, gik derefter i detaljer med, hvordan Højesteret faktisk dømmer ud fra international lov og konventioner, når Grundloven ikke giver klar besked om beskyttelse af borgernes rettigheder eller andre forhold. Det udløser en form for konkurrence mellem Grundloven og konventionerne, hvilket kan have samme effekt som en dynamisk tolkning af Grundloven – en opgave, der egentlig burde løftes politisk.

Her har lovpakker som terrorloven og den såkaldte lømmelpakke gjort dansk lov så restriktiv, som det overhovedet er muligt i forhold til den europæiske menneskeretskonvention – her er det specielt bemærkelsesværdigt, at Danmarks egen Grundlov ikke udgjorde nogen større barriere for at myndighederne tiltog sig mere magt. Hvis vi anvendte den mere aktivt, ville den ikke give politikere så stort et spillerum for at regulere borgernes rettigheder. Men den skal bruges og fortolkes, ikke blot udlægges stringent af jurister.

Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder, gik nærmere ind på menneskerettigheder, og hvordan nye menneskerettigheder løbende udvikles – og at det faktisk er en del af dansk ret, via vores tilslutning til konventionerne. Der er behov for en egentlig folkelig debat, ikke blot kloge ord fra højt uddannede og respekterede jurister.

Der er nogle vilkårlige valg i, hvilke rettigheder Danmarks Grundlov garantere. Der er ret til arbejde og forsørgelse, men ikke nogen ret til sundhed eller bolig. Ejendomsretten garanteres, men relativeres umiddelbart efter, hvilket har været udnyttet i stort omfang. Det er garanteret, at borgere kan indbringe myndighederes afgørelser for en domstol, men ikke at borgere har ret til en fair rettergang. Frihedsrettigheder er en nødvendig forudsætning for et sundt demokrati, men vi har ingen forbud mod slaveri, menneskehandel, tortur eller dødsstraf.

Grundlovens rettigheder er, siger Christoffersen, sporadiske, ikke mindst sammenlignet med andre lande, der har en langt mere detaljeret beskyttelse af borgernes rettigheder. Men de paragraffer, vi har, bruges faktisk: § 77 om ytringsfrihed bruges til at beskytte offentlig ansattes ret til at tale frit, retten til uddannelse bruges til at begrænse brugerbetaling i skolerne – for at retten ikke undermineres – mens det forbud mod selv-inkriminering, der i andre lande er forfatningsmæssigt, i Danmark er almindelig lov.

Endelig talte direktør Jens Møller, Folketingets Ombudsmand, om Grundlovens frihedsrettigheder og den offentlige forvaltning – igen i lyset af, at det offentlige agerer stadig mere enevældigt, uanset intentionerne i Grundloven, for eksempel i den nye offentlighedslov prioriterer forvaltningens interesser højere end hensynet til borgernes rettigheder.

Efter eksperternes taler var der en kort paneldebat blandt eksperterne, og derefter en times debat blandt de tre indbudte politikere: Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL) og Kristian Jensen (V), der blandt meget andet svarede på, om der var behov for en egentlig ændring af Grundloven.

Disse debatter vil senere blive udgivet på video i samarbejde mellem CEPOS og Grundlovsnyt.
 
Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013
Konferencen markerede også udgivelsen af CEPOSs nye bog ”Grundlovens Frihedsrettigheder anno 2013”, der med fokus på Grundlovens gennemgang af danske borgeres rettigheder analysere, hvor disse rettigheder er blevet relativeret, udhulet og i bekymrende omfang sat ud af kraft af en stadig mere magtfuld offentlig administration. Bogen stiller også en stribe konkrete forslag til, hvordan denne udvikling kan vendes.

Fra bogens sammenfatning:
I international sammenhæng er Danmark blandt de frieste demokratier i verden, med respekt for grundlæggende frihedsrettigheder. Men særligt de seneste årtiers politiske tiltag har sat danskernes grundlovssikrede frihedsrettigheder under pres, og sat spørgsmålstegn ved frihedsrettighedernes fortsatte relevans. Overordnet kan det konkluderes, at særligt grundlovens § 71 (om den personlige frihed og beskyttelse mod uretmæssige frihedsberøvelser), § 72 (om privatlivets fred) og § 73 (om den private ejendomsret) er blevet sat under pres.

Kilde: