Cepos: SF's plan skaber nul job

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, forklarede lørdag på weekendens landsmøde, at SF har en plan, som skal skabe 40

jakro, 180graders redaktion,

26/03/2017

Formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, forklarede lørdag på weekendens landsmøde, at SF har en plan, som skal skabe 40.000 nye produktionsarbejdspladser i Danmark. Det skal ske ved at investere i grøn teknologi og energi. 

Men Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS, er ikke imponeret over SF's plan. Han siger: "Problemet er, at deres plan reelt øger beskæftigelsen med nul personer. Det er muligt, at SF kan yde statsstøtte til grønne virksomheder, og det vil øge beskæftigelsen i de grønne støttede virksomheder.  Problemet er bare, at medarbejderne kommer fra alle de ikke-støttede virksomheder. Og så er der tale om et nulsumsspil."

Altså er det korte af det lange, at SF's plan ikke vil skabe arbejdspladser - den vil bare flytte rundt på dem. 

I stedet peger Mads Lundby Hansen på, at det er arbejdsmarkedsreformer, der skal til, hvis der skal skabes arbejdspladser i Danmark. Han skrev for godt et halvt års tid siden en kronik i Berlingske med et bud på, hvordan man kan sammensætte en ambitiøs 2025-plan, der skaber masser af arbejdspladser. Læs den her