Charterturist: Flgtninge ødelagde min ferie på Lesbos - Danmark | www.bt.dk

Ifølge Henriette Larsen provokerede det hende, at der kun var mænd og drenge blandt flygtningene

Ikke angivet Ikke angivet,

16/07/2015

Ifølge Henriette Larsen provokerede det hende, at der kun var mænd og drenge blandt flygtningene.

»Der var ingen kvinder og piger blandt flygtningene. Dem har de åbentbart efterladt derhjemme. Det fik mig til at tænke på, om vi hjælper de rigtige mennesker. De som flygtede, så ikke ud til at have brug for hjælp. De havde alt udstyr med. Telefoner og alt. Det var ikke forhutlede mennesker, der havde været ved at drukne. Det fik mig til at føle mig til grin,« siger Henriette Larsen.

»Hvis man flygter, så må man jo tage afsted som familie. Hvis det havde været familier der var taget afsted, så havde jeg også gerne ville hjælpe. Men de lader kvinder og piger i stikken hjemme.«

Bettina Toft Laursen har også lige været to uger på Lesbos. Hun skriver til Henriette Larsen på Facebook:

»Er selv lige vendt hjem fra to ugers ferie på Lesbos, og vi boede på Hotel Sunrise lige uden for Molyvos, hvor flygtningene kom ind på stranden. Vi oplevede kun positiv opbakning til flygtningene, og ved Gud om der ikke også var mange kvinder og børn. Børn/søskende som var sendt afsted til en bedre verden af deres forældre.

Du skulle have stoppet op og have taget en snak med dem og hørt deres grufulde historier og deres flugthistorie. De gjorde ikke en kat fortræd, men var lykkelige for, at det var lykkedes dem at komme væk med livet i behold. Vi havde en fantastisk ferie og kan kun anbefale stedet til alle,« skriver Bettina Toft Laursen.