Mogens Lykketofts ‘festtale’ i anledningen af hans 70 års fødselsdag har været omtalt på både godt og (s)ondt af mange.
I talen stod blandt andet, at Statsminister Lars Løkke Rasmussen var ’en lille svindler’ og den tidligere regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister, var ´talent- og profilløs’.
Det man til at starte med skal lægge mærke til, i Lykketofts ’festtale’ er, anførselstegnene som kan anvendes.
Mange taler om at det Lykketoft har skrevet/sagt er strafbart. Dette er heller ikke tilfældet. Straffriheden kan findes i brugen af anførselstegnene.
Brugen af citationstegn eller gåseøjne er nøje sammenhængende med et af de mest kendte citater i dansk politik. Dette er at finde ved den lejlighed Krag udtalte at ‘man har et standpunkt til man tager et nyt’ et klassisk politisk eksempel på.
Dette, at de tager et standpunkt, til de tager et nyt, må vi som befolkning finde os i.
På samme måde, må Lars Løkke Rasmussen som offentlig person med et ikke helt almindeligt tillidserhverv og en lang historik bag sig, skulle stå model til mere end almindelige mennesker, så længe der ikke er tale om ubegrundede anklager, juridisk set. Det er der ikke. Udtalen ‘lille svindler’ ligger i grænselandet mellem det man i injurielovgivningen kender som sigtelse og ringeagtsstyring.
Så der er, for at sige det politisk, ikke noget at komme efter. Specielt ikke når man tager højde for, den eksisterende (politiker)regel omhandlende anførselstegn(et) i betragtning.
Sådan er det jo.
De mange ‘lorte’ sager
Det ‘politoholiske’ teater som Mogens Lykketoft, gør sig ’skyldig’ i, er ikke nyt. Gustav Wied udtaler eksempelvis i ‘Slægten (1908)’: “D’herrer lovgivere raslede af sted fra kro til kro og talte løfterigt til deres vælgere. Der stod en flom af løgn og bavl ud over hele landet.
Lars Løkke Rasmussens andel af lorte sager som ikke er forblevet under gulvtæppet, er blevet beskrevet et utal af gange.
Journalist Tanja Frederiksen skrev følgende om Lars Løkke Rasmussen i 2014: ’Hans ageren og ødselhed med borgernes penge er så integreret et karaktertræk ved ham, at han hverken kan eller vil ændre det. Et lidet flatterende karaktertræk han har været i besiddelse af i hele sin politiske karriere, fra han var ung VU’er til i dag’.
På sitet politikerlede, står følgende: ’Bilags-Lars vil på forhånd vide, hvilke spørgsmål journalister har tænkt sig at stille. Ellers vil han ikke mødes med pressen. Det blev for alvor klart efter hans tiltræden som (afbuds)statsminister i 2009. Og hvorfor nu det? Fordi han har så mange skeletter i skabet, at han kun kan lyve sig ud af tingene‘.
Lars Løkkes passe(på)dille
Lars Løkke Rasmussen er ‘en lille (utroværdig) svindler’. Hvad der blev sagt i Januar 2001, er desværre gået i glemslen.
I dette nye årtusindes 00’er startede det hele med Anders Fogh Rasmussen. ‘Danmarks jernladys’ hovedløfte op til valget var som bekendt skattestoppet - samtidig med at han, i forlængelse af et af de største vælgerbedrag i 1998, bekendte sig til det grundlæggende princip i den skandinaviske velfærdsmodel, udstedte velfærdsløfter i milliardklassen. Svaret på hvordan man ville finde pengene og ’løfterne gå op‘, sagde han i december 2000: ’Vi har taget udgangspunkt i den rapport, som Udliciteringsrådet fremlagde. Her tales om besparelser på 30-40 milliarder.
I januar 2001, afslørede Jyllands Posten, at denne 30-40 milliarder kroners udliciteringsrapport aldrig havde eksisteret. Ja, ja. Snubletråden på trods, blev Anders Fogh Rasmussen, senere statsminister.
Venstres utroværdighed stoppede dog ikke her, blot et par dage efter, var det Lars Løkke Rasmussen, dengang næstformand, som blev afklædt vedrørende Venstres anvendelse af (d)en ikke eksisterende rapport.
I den forbindelse henviste Lars Løkke til en PLS Consult-rapport ’Erfaringer med udlicitering i kommuner og amter’ fra 1997, og sagde: “Der kan entydigt drages den konklusion, at der kan skabes mere kvalitet og højere medarbejdertilfredshed ved hjælp af udlicitering.
Heller ikke dette passede.
En gennemlæsning af rapporten viste, at hovedparten af kommunerne havde oplevet at rengøringen var blevet ringere, og at det med hensyn til medarbejdertilfredsheden kunne konstateres, at flertallet af rengøringsassistenterne havde fået mindre lyst til at gå på arbejde. Rapporten var tydeligvis alt andet end entydig på disse to væsentlige områder.
Senest har Lektor Ole Helby Petersen i en artikel i DJØF-bladet ‘Begrænset viden om effekten af udlicitering’ fra den 13.01.2016 udtalt: ’Hovedargumentet for udlicitering - at offentlige serviceydelser kan leveres bedre og/eller billigere af private aktører - er aldrig blevet dokumenteret, i hverken national eller international forskning’.
Med dette i mente, kan man med rette sige, at Lars Løkke Rasmussen er ‘en lille svindler’.
