Danmark: Fra rigest nord for Alperne til fattigst - på kun 45 år

Den første forudsætning for at lære af historien er, at man kender historien

Ole Birk Olesen,

08/08/2012

Den første forudsætning for at lære af historien er, at man kender historien. Og helt nøgternt må vi bare konstatere, at den socialdemokratiske model med verdens mest forslugne offentlige sektor og verdens højeste skatter hæmmer den økonomiske udvikling i Danmark. Dansk økonomi havde masser af fart på, før skiftende regeringen fra 1960 og frem næsten fordoblede skattetrykket. Siden udgjorde skattetrykket en bremse på velstandsudviklingen, og i dag har de lande, vi normalt sammenligner os med, enten overhalet os, eller de er på vej til at gøre det.