Danmark kunne få en grundskole i verdenseliten uden at bruge flere penge | CEPOS

CEPOS er ude med en ny analyse - denne gang om kvaliteten af de danske grundskoler

jakro, 180graders redaktion,

22/03/2017

CEPOS er ude med en ny analyse - denne gang om kvaliteten af de danske grundskoler. Den helt overordnede konklusion er, at det ikke er størrelsen på skolernes budget, der afgør, hvor gode de er til at løfte eleverne rent fagligt. 

Desuden viser undersøgelsen, at frie grundskoler leverer bedre resultater på elevernes faglighed end folkeskoler, når der er justeret for socio-økonomisk baggrund. 

Forskningschef i CEPOS, Henrik Christoffersen, siger: "Rent faktisk er forskellene så klare, så hvis det kunne lykkes at få de skoler, som er svagest, til at løfte eleverne lige så meget som de skoler, der er stærkest, så ville den danske folkeskole alt i alt blive styrket i en sådan grad, at den ville stå sig i mange internationale sammenligninger."

Siden giver mulighed for at downloade hele undersøgelsen, og den linker også videre til en artikel i Berlingske, hvor man bl.a. finder en komplet liste over alle landets grundskoler og deres resultater i undersøgelsen.