Dansk energi-og klimapolitik må tilpasses virkeligheden!
Af Erling Petersen, civilingeniør, tidligere direktør i Dansk Fjernvarme
Den danske energi- og klimapolitik gavner ikke det globale klima, og er ikke et eksempel til efterfølgelse, men koster den danske befolkning mange penge og arbejdspladser.
Danmark har altid fokuseret på reduktion af CO2 fra Danmark. Og her har vi nået imponerende resultater. Medens resten af verden har øget CO2 produktionen med mere end 50% , så har Danmark reduceret med over 20%. Og med de beslutninger, der allerede er truffet om flere vindmøller og mere biomasse, så når vi endnu længere. Så vidt så godt. Det er blot en strategi, som ingen effekt har på det globale klima, hvilket også fremgår af vismandsrapporten fra februar 2014. Danmark har valgt at reducere CO2 fra el-produktionen, som er omfattet af EU´s kvotesystem, der lægger et loft over den samlede CO2-produktion i EU. Så når Danmark reducerer med en vis mængde CO2, så vil de andre EU-lande blot producere en tilsvarende mængde mere, så den samlede virkning af dansk energi- og klimapolitik på det globale klima er nul.
Den danske strategi tjener heller ikke som noget lysende eksempel til efterfølgelse. Den store satsning på biomasse er for 99% vedkommende baseret på importeret træflis. Det lader sig kun gøre, så længe Danmark er det eneste land, der gør det. Globalt er der simpelthen ikke biomasse nok. Det fremgår også af Klimakommissionens rapport fra september 2010.
Den store udbygning med vindkraft er heller ikke et eksempel til efterfølgelse. Der er alt for mange timer, hvor vi ikke kan bruge alt den el, vindmøllerne producerer, og der er alt for mange timer, hvor vindmøllerne ikke producerer nok. Systemet hænger kun sammen, fordi vi har naboer, der kan aftage noget af vores el, når vinden blæser, og som kan levere el til os - fra deres CO2-producerende kraftværker - når vinden ikke blæser. Hvis vores naboer fulgte den danske strategi, brød systemet sammen.
Den danske energi- og klimapolitik er meget dyr. Både i mistet velfærd og i mistede arbejdspladser. Med de forudsætninger for olieprisens udvikling, som Energistyrelsen har anvendt frem til nu, så er de samlede PSO-omkostninger (som er forbrugernes merpris som følge af den valgte klimapolitik) beregnet til ca. 7 milliarder kr. pr. år. Penge, vi har hårdt brug for i både sundhedssektoren og i undervisningssektoren. De ”unødvendige” energiomkostninger forringer Danmarks konkurrenceevne svarende til ca. 10.000 mistede arbejdspladser. Med det fald i olieprisen, vi allerede har set de seneste måneder, vil PSO–afgiften blive endnu større. (Vores naboer vil få et langt større fald i energiomkostningerne, end vi vil). Det vil koste yderligere velfærd og arbejdspladser.
Naturligvis er der ingen, som ved, hvad de fremtidige priser på fossile brændsler vil blive, men den helt afgørende årsag til det seneste prisfald, er udviklingen i den amerikanske skiferolie og -gas. Det skyldes ikke så meget nye fund. Man har i mange år vidst, at specielt Canada har meget store mængder skiferolie. Men dengang havde man ikke teknologi til at udvinde olien til en konkurrencedygtig pris. Men i 2014 var olieprisen kommet over 100 $, og teknologien var udviklet, så skiferolie kunne udvindes for 30-80 $. I takt med at udvindingsteknologien er forbedret, har man søgt efter skiferolie og -gas over alt i verden, og man har fundet meget store mængder i både Amerika, Europa, Rusland og Kina. Det er derfor meget usandsynligt, at verdensmarkedsprisen på råolie kommer over 70-80 $ i de nærmeste årtier.
Den lave verdensmarkedspris på fossiler brændsler gør det kun endnu vanskeligere at få resten af verden til at indgå bindende aftaler om reduktion af CO2. Så alt tyder på, at Danmark stadig vil stå meget alene med sin ambitiøse klimapolitik.
Den danske strategi koster mange arbejdspladser og megen velfærd. Den gavner ikke det globale miljø og er ikke et eksempel til efterfølgelse. Den tjener kun til, at skiftende ministre kan rejse verden tynd og lade sig tiljuble af klimaentusiasterne på diverse mammut-klimakonferencer. Det er tåbeligt. Det er på tide, at den danske energi- og klimapolitik indrettes efter virkeligheden.
