Dansk Folkeparti er absolut ikke konservative

Ofte kan man høre medlemmer af Dansk Folkeparti indvende, at de repræsenterer de egentlige konservative tanker i Danmark

Niels O,

19/03/2014

Ofte kan man høre medlemmer af Dansk Folkeparti indvende, at de repræsenterer de egentlige konservative tanker i Danmark. Argumentet fremføres gerne lidt drilsk mod Det Konservative Folkeparti, når dette gennem tiden har ageret i uoverensstemmelse med en ideologisk konservativ agenda.

Der er noget om det, men bestemt ikke så meget, at det gør noget, for nok har Dansk Folkeparti vokset sig stor og mægtig på en i den grad konservativ værdipolitik, men når det kommer til stykket, skyldes partiets succes i langt højere grad, at man navnlig gennem den seneste tid har evnet at opsamle de vælgere, der gerne vil forblive i passiv forsørgelse og tidligere havde hjemme på venstrefløjen, herunder i særdeleshed hos Socialdemokratiet.

Atter og igen hører vi nu DFs formand Kristian Thulesen Dahl gentage, at han ønsker en vækst i den offentlige sektor på 0,8 %, og det er klart og gennemskueligt, hvorfor udmeldingen kommer. Den kommer ene og alene for at appellere til de mange socialdemokratiske vælgere, der er blevet skræmt af regeringens tiltrængte reformer på eksempelvis dagpengeområdet.

http://madsholger.blogs.berlingske.dk/2014/03/19/dansk-folkeparti-er-absolut-ikke-konservative/#comment-10675 19. marts 2014

Jeg håber, at tidligere gode konservative vælgere snart opdager det. DF er et alternativt socialdemokrati.

Kilde: