David Trads' #2015humanisme og hyldest til en stalinistisk massemorder

Hvis en højreorienteret debattør havde hyldet en racistisk, homofobisk og fascistisk massemorder, var han – uanset vedkommendes politiske holdninge...

Torben Mark Pedersen,

20/07/2015

Hvis en højreorienteret debattør havde hyldet en racistisk, homofobisk og fascistisk massemorder, var han – uanset vedkommendes politiske holdninger i øvrigt – blevet udskammet af det gode selskab. Han ville være blevet kaldt for højreekstremist og det, der er værre, og intet større medie ville have ansat vedkommende som blogger, ligesom det er helt utænkeligt, at vedkommende ville blive brugt som fast debattør på DR og TV2 eller blive hyggeinterviewet om sit syn på sin egen rolle som debattør i en landsdækkende avis.

Men er der tale om en venstreorienteret debattør, der hylder en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder, så forholder det sig ganske anderledes. Det fører ikke til offentlig udskamning, og det fører ikke til, at vedkommende helt rutinemæssigt omtales som venstreekstremist af DR-journalister. Og det udelukker ikke vedkommende fra ”det gode selskab” med blog på Jyllandsposten og næsten fast sæde i DR’s og TV2’s debatprogrammer.

Det er David Trads, jeg taler om, som Berlingske bragte et interview med den 17. juli, der var illustreret med et billede af en hyggelæsende David Trads på sit kontor, hvor der stod et billede af Ernesto ”Che” Guevara, som David Trads også for nylig på Facebook kaldte for en af ”mine store helte”.

Måske er der nogen, der stadig har en romantisk forestilling om ”revoutionshelten” Che Guevara, men i så fald er det på tide med et reality-check, for der var absolut intet romantisk over Che Guevara, der lige fra sine unge dage var en forbenet stalinist. Han støttede Sovjets nedkæmpelse af opstanden i Ungarn, og efter den cubanske revolution blev han Castros chefbøddel og leder af La Cabanã fængslet. Som fængselskommandant underskrev han efter eget udsagn et par tusind dødsdomme med holdningen, at ”Juridiske beviser er unødvendige i forbindelse med det at sende folk foran henrettelsespelotonen. Sådanne procedurer er en arkaisk borgerlig detalje.” Og Che Guevara var ikke bare en skrivebordsbøddel. Han havde selv blod på hænderne og henrettede med egen hånd politiske fanger. Efter sit første mord på en tilfangetaget Batistastøtte skrev Che i et brev til sin far: “Jeg tilstår, papa, at i det øjeblik opdagede jeg, at jeg virkelig kan lide at slå ihjel.”

Det hører også med til billedet, at Che Guevara har skrevet de mest racistiske ting om sorte, at han i 1960 sendte unge mennesker i arbejdslejr for at gå med jeans, høre rockmusik og være langhårede, og at han fra 1965 internerede homoseksuelle i arbejdslejre til ”genopdragelse”. Om atomraketterne på Cuba udtalte Che i et interview, at ”Hvis misilerne var forblevet ville vi have brugt dem mod selve USAs hjerte (…) selv hvis den koster millioner af atomare ofre.”

Det er den mand, som David Trads omtaler som en af sine store helte. En racistisk, homofobisk massemorder for hvem målet helliger midlet. Selv hvis midlet er atombomber.

I interviewet lader Berlingske også Trads udtale uimodsagt, at »Mit naturlige element er i virkeligheden at være chefredaktør, for dér ligger det i kortene, at man må mene noget om alt, samtidig med at man skal styre en redaktion, som jo ikke skal mene noget, men bringe fakta frem i alle mulige retninger.« Var det i den forbindelse ikke relevant at spørge ind til, hvorfor David Trads som chefredaktør på Information stod bag karaktermordet på Henrik Gade Jensen med ubegrundede nazianklager? Alene David Trads’ løgnagtighed og kyniske ageren i dén sag burde være nok til, at han for altid blev dømt ude som blogger på nogen borgerlig avis. Det er faktisk lidt af en skandale, at Jyllandsposten har ansat ham.

Berlingske vil måske forsvare sit interview med, at det indgår i en serie af portrætinterviews og ikke kritiske interviews om de interviewedes holdninger. Fint nok, men pointen er, at ingen tilsvarende højreekstremist nogensinde ville være blevet tilbudt en fast blog på JP eller være fast inventar i debatprogrammer på DR og TV2, så vedkommende havde aldrig nogensinde opnået en status som en fremtrædende debattør, der bliver inviteret til et ukritisk sommerhyggeinterview i Berlingske om, hvordan vedkommende ser på sin egen rolle som meningsdanner uden at blive konfronteret med kritiske spørgsmål om misforholdet mellem vedkommendes egen selverklærede humanisme (med hashtagget #2015humanisme) og vedkommendes hyldest til en racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder.

Der er ikke noget nyt i, venstrefløjen hylder revolutionære massemordere og terrorister og skønmaler socialistiske diktaturer ved at kalde dem for ”sambasocialisme”, som Mogens Lykketoft gjorde med netop Cuba, men hvorfor i alverden overtager den borgerlige presse det værdisæt, som om de accepterer venstrefløjens præmis om, at diktatorer og massemordere kan undskyldes, blot de er røde?

Hvorfor ansættes David Trads som blogger på en borgerlig avis i stedet for at blive stillet til regnskab for sine handlinger og holdninger, herunder hans hyldest til en stalinistisk massemorder? En sådan mand burde fordømmes med sprogets hårdeste gloser for hans moralske og politiske svigt, men så længe det borgerlige Danmark heller ikke har andet end et skuldertræk til overs for dem, der gik fjendens ærinde under den kolde krig, for det faktum, at landets fjerdestørste parti er et revolutionært kommunistisk parti, så er det borgerlige Danmark langt hen af vejen selv ude om, at vi taber værdikampen.

Som Eva Selsing udtalte i sit portrætinterview i Berlingske, så har Danmark brug for et dansk Fox News. Et borgerligt medie, der tør gå imod den sump af venstreorienterethed, der præger den danske medieverden, som tør tordne mod enhver form for socialisme, forsvare ytringsfriheden og kæmpe imod det moralske forfald, som det er udtryk for, når mainstremmedier ikke har andet end et skuldertræk til overs for en debattør, der hylder en hadefuld, racistisk, homofobisk og stalinistisk massemorder.

---

Ovenstående klumme blev sendt til Berlingske som en "kommentar". Berlingske afviste at bringe den.

Kilde: