Deadline fremturer med en hadekampagne mod Trump der skal fremme kravet om en EU hær!

Jeg har lige set denne udgave af Deadline, hvor man netop har afsløret den plan EU forsøger at formulere for at få mere EU, og jeg er faktisk ryste...

Isabella Balkert,

12/02/2017

Jeg har lige set denne udgave af Deadline, hvor man netop har afsløret den plan EU forsøger at formulere for at få mere EU, og jeg er faktisk rystet over, at man tillader sig at misinformere så groft på DR.

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-02-07#!/

Det er mindst et år siden at Merkel gav udtryk for at hun ønskede en EU hær, og at hun ønskede at gå i krig mod Putin. Det ønske/krav har hun så fremsat flere gange og det var allerede et tema under BREXIT afstemningen, hvor man advarede mod, at Merkel og EU nu ønskede at opruste til en egentlig EU hær.

Efter Trump blev præsident, har han udtalt at de Europæiske lande ikke lever op til deres økonomiske forpligtelser til NATO, og det kræver han, som et af de store NATO yder lande, at Europa vil gøre, med henvisning til at USA ikke alene vil bære udgifterne til NATO og at de Europæiske partnere er nødt til at leve op til de forpligtelser de har skrevet under på. Det er ikke første gang USA har krævet at EU landene levede op til deres forpligtelser.

Det er der ikke noget mærkværdigt i. Selvfølgelig skal NATO landene hver især leve op til de aftaler de har skrevet under på, desuden har Trump peget kritisk på at Merkel ønsker en EU hær, og det tager Trump så afstand fra.

Alle EU landene burde øjeblikkelig, som England, have sagt fra over for en EU hær, fordi årsagen til at man formulerede et samarbejde EU landene imellem, netop byggede på ønsket om at hæmme Tyskland i at opbygge en hær, og starte endnu en krig i Europa.

På intet tidspunkt, har Trump sagt et eneste ord om, at USA og han selv ikke vil leve op til sine NATO forpligtelser, han er ikke interesseret i at sprænge NATO, tværtimod! Han ønsker en stærkere alliance, hvor alle NATO landene lever op til deres forpligtelser, og når Spiegels redaktør indikerer det modsatte så misrepræsenterer han sandheden.

Krause Kjær udlægger desværre også Merkels ønske om øgede sikkerhedsbevillinger, som en konsekvens af Trumps udmeldinger om NATO, og "uenigheder" om NATO samarbejdet, som om Trump ikke længere er til at regne med som NATO partner. Spiegels redaktør tillader sig endog at gå så langt at han vover at påstå at Trump er en sikkerheds trussel Og ind fra højre kommer så Marlene Wind og Claus Buch og bakker Merkel og Spiegels redaktør, Klaus Brinkbaümer op i det synspunkt, at det er nødvendigt at styrke EU's mulighed for at forsvare sig selv gennem en EU hær, der er uafhængig af Trump og NATO - Åbenbart i stedet for at leve op til sine NATO forpligtelser

De synspunkter Krause Kjær, Marlene Wind, Claus Buch og Klaus Brinkbaümer står sammen om på Deadline, er intet mindre end groteske og det er de især, fordi de intet har med virkeligheden at gøre.

Tyskland har oprustet længe, og nu griber man så lejligheden til at forvrænge Merkels oprindelige krav om en EU hær, til at være en konsekvens af Trumps, America first, og med Barfod som sufflør på side linien, til at skulle munde ud i et EU først.

Det er så udspekuleret, EU fanatisk og grotesk, at man må græmme sig over det.

Det er den formulering man sammen har kogt sammen på EU topmøder og det er hvad pressen så efterfølgende forsøger at sælge til den Europæiske befolkning der i stigende grad formulerer ønsket om at genoplive demokratiet i nationalstaterne og krænge EU af sig. Og det skal vi finde os i at høre på, i et program der i stigende grad må opfattes som et program, hvor man håber man har elitens opmærksomhed, så den kan videreformulere og forsvare den EU fascistiske idé til den del af befolkningen man ikke kommunikerer med.

Merkel påstår ganske vidst at man ønsker at styrke NATO samarbejdet gennem at opruste i EU, men det har ikke noget med virkeligheden at gøre, det er blot endnu en undskyld for at få den EU hær, Merkel længe har ønsket sig.

Tyskland vil, igen, igen, stå i spidsen for en hær og denne gang skal det være i EU, Tysklands fjerde rige og det mener man så man kan slippe afsted med, i en tid hvor Marine Le Pen melder ud, at Frankrig vil forlade EU, hvis hun bliver præsident og Wilders lover Hollænderne en folkeafstemning om EU medlemskabet og mens alt tyder på, at et EU ikke kan undgå at kollapse og eruoen er dødstruet, med mindre man rykker så tæt sammen i EU at man lever under EU lov i hvad der må opfattes som et fjerde rige.

Demagogien hos EU tilhængerne og fra EU tænketankene, fortsætter uhæmmet og med kravet om stadig mere og tættere EU. Truslen om at der er lande der vil falde fra, mens andre vil rykke tættere sammen og forlade de nølende EU lande til deres egen skæbne, ligger som en slet skjult trussel, og man skammer sig ikke det mindste over, at repetere det man forgæves har krævet af de nølende EU lande, der i stadig stigende grad stemmer Nej til mere EU og hvor selv Tyskland har formuleret et EU modstandsparti, der får stadig mere folkelig opbakning.

Marlene Wind og EU siger hvad Marlene Wind og EU hele tiden har sagt, vi skal have mere EU og et tættere EU for at redde EU - Og det gør de som et latterligt, forældet og evigt ekko, der ikke kan tænke eller formulere noget relevant for nutiden.

Nu skal vi så også rykke tættere sammen i EU i angst over Trump og USA, fordi vi i følge Marlene Wind, ikke længere kan regne med USA?!

Hvor latterligt kan det blive? Og hvordan kan man finde på at formulere en sådan afstandtagen til Trump, der på rimelig vis har bedt sine NATO samarbejdspartnere, om at leve op til deres NATO forpligtelser?

At Trump, modsat Obama, har budt England velkommen som det selvstændige land det er, og tilbudt England et handelssamarbejde efter BREXIT, det er ikke det samme som at USA ønsker at splitte EU ad!, men som alle fornuftige mennesker, ønsker Trump vel heller ikke, at Tyskland skal nå i mål med sit evige ønske om at dominere, styre og regere Europa.

At man på Deadline i forsvaret for mere EU, henviser til den nuværende franske præsident Olande, som har opgivet at stille op, fordi ingen vil bakke op om hans EU fortabte linie, og Der Spiegels redaktør, der har tilladt sig at sætte Trump på forsiden af Der Spiegel med et afhugget hovede af Frihedsgudinden - Det er under lavmålet at man tillader sig at skabe en EU fanatisk, demagogisk casting for mere EU hær, helt uden modspil fra EU modstanderne, for selvfølgelig vil USA stadig være vores allierede i NATO, USA kræver blot at vi lever op til den aftale vi har indgået.

At Trump gennem flere år, på forskellige talkshows har taget afstand fra krigen i Irak og USA's uanstændige krige i mellemøsten, det kommer ikke bag på dem der har valgt Trump, som netop har ønsket sig, at USA's præsident fokuserede på USA i stedet for konstant at være i krig uden for USA, og blande sig i hvad andre lande foretager sig, med de mest gruopvækkende resultater.

Trump har peget på at Tyskland udnytter Euroen til at gavne sig selv og det han han da ret i. Euro samarbejdet er skabt på Tyske præmisser, der har drevet sydeuropa økonomisk i afgrunden.

At Tyskland ikke bryder sig om at få det faktum smækket på bordet af Trump, det kan Tyskland ikke omgøre til at Trump ønsker at splitte EU ad. Trump kikker på EU og ser, hvad mange andre allerede har indset, og det er at EU er ved at skvatte sammen, og det er EU fordi EU's befolkninger ikke vil EU og globaliseringen og det vil EU's befolkninger ikke, fordi EU og globaliseringen øger uligheden i Europas befolkninger. EU og globaliseringen skaber enorme rigdomme for de få, og fattigdom og arbejdsløshed for alt for mange, fordi det er hvad EU og New World order går ud på.

Det evige refrain om at vi får så enormt meget ud af EU samarbejdet, det kan man ikke bakke op med et eneste eksempel, for der er ikke noget at hente for os i EU.

EU har pålagt os at nedprioritere vores velfærdssamfund, for at betale stadig mere til det EU, der suger EU landenes penge til sig uden at gøre nytte.

Merkels og EU's katastrofalt elendige håndtering af krisen i Syrien og den katastrofale omplacering af store menneskemængder fra det meste af verden, er kun et meget tydeligt tegn på hvor elendigt EU fungerer, og hvor dårlig en selvbestaltet leder Merkel er for EU.

Fakta er, at hverken England eller Danmark har haft gavn af EU og at flere sydeuropæiske lande er gået fuldkommen i stykker på EU samarbejdet.

Når det så også viser sig at alle de løgne man spandt om hvor forfærdeligt det ville gå for England ved et BREXIT, kun var beregnet på at skræmme folk til at stemme remain og England allerede nu viser sig at være i fremgang økonomisk og handelsmæssigt, så vil flere lande finde modet til at melde sig ud af EU.

EU fascisterne og dem der lever som snyltere på det store EU dyr, som Marlene Wind og EU tænktetankene, de vil miste prestige, de vil miste deres job, deres uhyrlige gager og deres fremtid. En tanke man kan hygge sig med i fremtiden. For hvor har de ødelagt meget for mange med deres EU fanatisme.

De kæmper for deres egen overlevelse mod Europa befolkninger og det er intet mindre end en svinestreg, når man igen og igen, kun inviterer EU fascister i studiet for at udlægge teksten om EU - Og det er det især fordi EU fascisternes udlægning af behovet for EU og en EU hær, bygger på en løgn og et ønske om at gå direkte op imod den EU skepsis der hele tiden har været til stede i EU, og som nu vokser ud over alle breder.

Kilde: