Deja vú

En dansk konges eftermæle:Harald gik for øvrigt i den Grad op i Andagtsøvelser, at han for dem forsømte at vaage over, at de Love han gav, blev str...

Torben Caroc,

22/03/2016

En dansk konges eftermæle:

Harald gik for øvrigt i den Grad op i Andagtsøvelser, at han for dem forsømte at vaage over, at de Love han gav, blev strængt overholdte; som Følge af den Slaphed, hvormed de håndhævedes, gjorde alle ustraffet hvad Fortræd de ville, og alt Værn for Ret og Retfærdighed blev kuldkastet.

Han betænkte ikke, at Gud finder mere Behag i, at en Konge forvalter sit Rige rettelig end giver sig tom Overtro i Vold, i at han strængt vaager over Retfærdigheden end søger at tækkes ham ved Overflod af Bønner, ja, at Gud Herren lettere forsones ved at man fremmer Ret og Retfærdighed end ved at man ofrer ham Røgelse, at han synes bedre om, at man slår Synden ned, end at man slår sig for Brystet, at han hellere ser en Konge tvinge Lasterne i Knæ end ham selv knæle, og at Haandhævelsen af Fattigmands Ret er ham kjærere end noget som helst Offer. Thi skjønt en Konge rettelig bør lægge Vind på Religionen, sømmer det sig dog stundom bedre for ham at sidde i Dommersædet end at knæle for Alteret.
Men nok herom.
Kjærlighed til Religionen var det eneste, han udmærkede sig ved, de uretfærdigste Handlinger fandt han sig i med overvættes Langmodighed, og han opfyldte i Virkeligheden langt fra alt hvad han havde lovet. Han ikke blot tilgav Misgerninger, men gav dem ligefrem frit Spil og gjorde Landet lige så fattigt på Lov og Ret, som han havde lovet at gøre det rigt derpå. Han holdt det ikke engang for uværdigt at afvige fra, hvad der ellers anses for Kongeskik, i Henseende til Adfærd og Optræden. Efter at have siddet på Tronen i to År døde han.    

..skrev Saxo i sin krønike om den svage Harald Hein ! Konge over Danmark til 1080 og nu lykkeligt glemt. Danmark overlevede trods alt denne kongelige fiasko. Lad os håbe på, at vi ligeledes overlever EU og alle dets gerninger.

Nutids ordliste:
Andagtsøvelser = internationale topmøder
Religionen = menneskerettigheder og konventioner

Kilde: