Den destruktive historieløshed

YouGov har undersøgt forskellige gruppers holdninger til spørgsmål om kommunisme og socialisme, og spørgsmål om ledere, som man vil forbinde med ko...

Ikke angivet Ikke angivet,

03/05/2017

YouGov har undersøgt forskellige gruppers holdninger til spørgsmål om kommunisme og socialisme, og spørgsmål om ledere, som man vil forbinde med kommunismen. Marx og Engels skrev i Det Kommunistiske Manifest, at:

Et spøgelse går gennem Europa - kommunismens spøgelse

Mens det synes rimeligt at konstatere, at spøgelset er nogenlunde dødt, eksisterer der en yderst destruktiv historieløshed, som bærer præg af årtiers relativisme og "selektiv historieundervisning" på universiteter og skoler i Vesten. Essensen består deri, at forbavsende mange går med en opfattelse af, at kommunismen ikke har været så slem. Dette skyldes, at man hverken har kendskab til kommunismen, dens diktatorer, forfærdeligheder mv. 

I Yougovs undersøgelse ses det eksempelvis, at 42% af de adspurgte ikke har kendskab til Mao Zedong. Det samme gælder for 40% for Che Guevara, 33% for Lenin. For den skrækkelige Donald Trump er tallet derimod kun 4%. 

Blandt dem, der kender disse ledere, derimod, finder vi ganske overraskende, at hele 37% har en "favorabel" opfattelse af Che Guevara, medens samme gælder for 34% ved Marx, 25% ved Lenin, 18% ved Mao og 12% ved Stalin. Det svarer således til, at 18 ud af 100 mener, at en mand, der har slået omkring 78 millioner ihjel, er beundringsværdig. Det behøves ikke yderligere kommentarer.

Endnu mere grelt er det, når respondenterne spørges ind til antal mord på samvittigheden. Her tror 26% af de adspurgte, at der blev slået flere ihjel under George Bush, end der gjorde under Stalin. Yderligere vurderer majoriteten (28%) af de adspurgte, at kommunismen har 1-25 millioner mord på samvittigheden, endskønt tallet er over 100 millioner. 

Der er en særlig overrepræsentation af forkerte svar hos de unge generationer, som konsekvent undervurderer kommunismens skadelighed. 

Nuvel, undersøgelsen er fra USA, men det vidner om, at der eksisterer en afgrundsdyb historieløshed, som konsekvent undervurderer skadeligheden ved destruktive ideologier. Der er intet, der forhindrer at samme forhold skulle gøre sig gældende i DK - faktisk er mit gæt, at danske unge i endnu højere grad vil undervurdere kommunismens farlighed.

Det er farligt, for som nation børman lære af historien. Hvis vi ikke lærer af datidens fejl, hvor står vi så i morgen?

Kilde: http://victimsofcommunism.org/wp-content/uploads/2016/10/VOC-Report-1013

Kilde: