Den ekstremt venstreorienterede radiokanal P1.

Forleden var et indslag i P1 om de Højre Ekstreme partier i Europa og om Front National især

Otto Kjærgaard,

13/01/2011

Forleden var et indslag i P1 om de Højre Ekstreme partier i Europa og om Front National især. Jeg vil nok også karakterisere Front National som et højreorienteret parti, men det er et parti, der accepterer de demokratiske spilleregler og som millioner af franskmænd stemmer på, det er heller ikke et parti, der er kendetegnet ved vold og andre ulovlige uparlamentariske metoder.  Ordet højreekstrem hørtes vel 10 gange i løbet af det relativ korte indslag.

Som sådan et det ikke mere rimeligt at karakterisere partiet som højreekstrem end det ville være at karakterisere SF og Enhedslisten som venstreekstrem.  Det sidste ville aldrig ske i DR´s P1, selv kommunister ville næppe blive karakteriseret som venstreekstreme.

Ordvalget og beskrivelsen af Front Nationals fremgang i Frankrig var P1 når P1 er værst. Jeg har ikke nogen særlig holdning til Front National, men når jeg bliver præsenteret for et sådant indslag, hvor det er så tydeligt, at Lytteren skal manipuleres til at får afsky for Front National ved hjælp af negativt ladede adjektiver, der ikke underbygges af dokumentation, så bliver jeg som lytter bekræftet i mine fordomme overfor DR.

Indslaget var så dårligt, at de fleste lyttere gennemskuer det. Man kan derfor sige, det er uskadeligt, men man bliver som lytter efterladt med et indtryk af, at man ikke kan stole på DR.

Jeg lytter ofte til P1, jeg kan lide denne form for radio og der er gode indslag, men alt for ofte må jeg slukke, fordi det bliver alt for præmenstruelt i sin indforståede, indignerede venstreorienterede inforståethed.

Jeg har fundet dette link til indslaget, bedøm selv. http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/01/11/151826_1_1_1_1_1_1_1.htm

Kilde: