Den evigt aktuelle ÆSOP

Slangen og landmanden - en evig aktuel fabel

Carl Pedersen,

24/07/2016

Slangen og landmanden -

en evig aktuel fabel.  

En landmand gik gennem sin mark en kold vintermorgen.

På jorden lå en slange, stivfrossen. Landmanden vidste, hvor dødsensfarlig slangen kunne være, og dog samlede han den op og lagde den i sin bukselomme for at give den varme.

Snart efter vågnede slangen, og da den fik nok kræfter bed den manden der havde været så venlig over for den.

Bidet var dødeligt og landmanden vidste han ville dø, “Åh” var hans sidste suk. “Jeg er virkelig blevet behandlet retmæssigt for at have haft medlidenhed med en slyngel.”

Selv den største venlighed vil ikke binde den utaknemmelige.

Moralen i denne fabel af Æsop der er knap 2500 år gammel er - at gøre godt mod det onde, kun vil føre til mere ondt.

At hjælpe de som slår ihjel vil blot bringe mere død, ikke liv.

Det er i menneskets natur at tro at mennesker vil gengælde godt med godt og ondt med ondt. Denne tankegang har på pervers vis ført nogle til at formode at hvis de bliver angrebet så har de nok gjort noget som har fortjent det.

Denne logik benyttes rutinemæssigt som argument for at terrorister blot betaler tilbage med samme mønt.

Formodningen om at ondt eksisterer, fordi noget ondt er blevet begået mod nogen, og som går helt tilbage til en oprindelig primal ondskab og uretfærdighed der kun kan heles med social retfærdighed - det er sådan set ondskab i sig selv.

Kilde: