Jeg er faldet over følgende citat af Wafa Sultan fra bogen "A God Who Hates" :
Mennesker føler kun skyld, når de påtager sig deres ansvar, og anerkender, at de har fejlet i at leve op til det. Den mueslimske mand er produktet af en kultur, som ikke forstår, hvordan man tager sit ansvar på sig, og som ikke holder ham ansvarlig for hans fejltagelser.
Hvis man skulle tilbringe hele sit liv i selskab med ham, ville man ikke se ham vise nogen form for skyldfølelse, uanset hvor slemt han havde fejlet. I et forsøg på at undgå at stå ansigt til ansigt med sine fejltagelser spiller den mueslimske mand rollerne ”dræber eller offer.” Han er offeret, og hele verden er ude efter ham.
Lige siden islams opståen har mueslimer altid opdelt verden i to – mueslimerne selv og de andre – og dette fortsætter de med i dag.
Herefter fandt jeg en særdeles læseværdig anmeldelse af bogen her på 180grader. Den er skrevet af Henrik Ræder Clausen for flere år siden, men kan bestemt anbefales til alle.
