Den sande femi-fejde: Skatteyderne mod KVINFO

Det politisk korrekte menighedsblad Information var naturligvis blandt de første til at følge op på den såkaldte ”femi-fejde”, som har hærget og un...

Camilla Paaske Hjort,

15/11/2011

Det politisk korrekte menighedsblad Information var naturligvis blandt de første til at følge op på den såkaldte ”femi-fejde”, som har hærget og underholdt på såvel Berlingske som DR i de senere uger.

Kort opsummeret drejer ”femi-fejden” sig om, at feminister, der går ind for kvote- og barselstvang, og frihedsorienterede kvinder, der fejldefineres som såkaldte ”blå feminister”, er gået i kødet på hinanden. Mens det licensbetalte DR i en P1-debat om fejden valgte at gå lokumsvejen med overskriften ”speltkusserne mod meningsfisserne”, er Information, ikke overraskende, en anelse mere lødig i sin dækning.

Menighedsbladet har således en artikel med relation til ”femi-fejden” i starten af denne måned, under overskriften ”Hvem må sidde i feminismens parnas?” Her refereres blandt andet, at de såkaldte ”blå feminister” har været frastødte over, at direktøren for det skatteyderbetalte, feministiske forskningsbibliotek KVINFO, Elisabeth Møller Jensen, på Facebook har moret sig som en pubertetspige over en anonym bloggers tilsvining af Berlingskes Anne Sophia Hermansen.

Vi er nok nogle, der er knap så overraskede over, at dette er niveauet hos den ofte perfide Elisabeth Møller Jensen. Personligt går min undren mere på KVINFO-direktørens forklaring på, hvorfor kun venstreorienterede radikalfeminister har adgang til hyggeligt og komfortabelt at udøve statsfinansieret, feministisk propaganda fra KVINFOs kontorer:

»KVINFO er for en skare tæt på Liberal Alliance blevet, hvad Institut for Menneskerettigheder var for Dansk Folkeparti. Men vi vil lege med alle dem, der vil lege med os. Jeg vil også gerne diskutere med dem, der helst ønsker, at det traditionelle samfund fortsætter eller at prostitutionen skal ske uhindret,« siger hun (Elisabeth Møller Jensen) og tilføjer:

»Men hvis de vil ind og præge institutionen, så er det en nok god idé, at de arbejder med på den forandringsdagsorden, vi er sat i verden for at udleve.«

Jeg er vældigt imponeret over, at KVINFO frejdigt sammenligner sig selv med Institut for Menneskerettigheder. Der er jo ingen grund til at sætte sit lys under en skæppe her i verden.

Mindre charmerende er det imidlertid, at en såkaldt forskningsinstitution, som lever på offentlige midler, efter eget udsagn er sat i verden for at ”udleve en forandringsdagsorden”. Her lægger Elisabeth Møller Jensen sig godt nok op ad så fine folk som den franske sociolog Pierre Bourdieu, som mente, at sociologien ikke havde værdi, medmindre den var politisk og havde som formål at agere subversivt i forhold til det eksisterende samfund. En holdning, der desværre har udviklet sig til en dominerende, intellektuel tradition på humaniora og samfundsvidenskab, og som blandt andet kan forklare eksistensen af et underlødigt humanistisk forskningsfelt som kønsstudier, hvor konklusionen alt for ofte skrives først og argumenter, der kan understøtte den, findes frem til formålet senere.

Hvad Møller Jensen, Bourdieu og mange andre med dem således kalder forskning og videnskab, er vi nogle, der kalder politisk aktivisme. Og den slags skal ikke understøttes med offentlige midler. Enten melder KVINFO rent ud om, at de er en venstreorienteret, feministisk propaganda-organisation, der i sagens natur ikke kan bruge samarbejde med folk, der har en ikke-feministisk eller højreorienteret dagsorden til noget. Eller også dropper de deres politiserende ”forandringsdagsorden” og begynder at tage den forpligtelse til at bedrive seriøs forskning, der er forudsætningen for deres placering som dyr bistandsklient på finansloven, alvorligt. Så kunne man have respekt for dem.

Mit kig i krystalkuglen fortæller mig imidlertid, at ingen af delene kommer til at ske. Men at KVINFO fortsat vil modtage sine bekvemme 30 mio. skattekroner om året. Du betaler, og KVINFO griner hele vejen til banken.

Kilde: