Kan der føres en dialog mellem Islam og Kristendom?
Svaret er: for at kunne føre en dialog mellem de to religioner skal muslimer acceptere:
Sund fornuft som basis for livet.
Enhver muslims ret til at kunne konvertere til andre religioner.
Komplet lighed mellem mand og kvinde i alle henseender.
Kritik af Koranen og profeten Muhammad både fra muslimer og andre.
Frihed og demokrati i vestlig forstand.
At de foregående punkter udgør en nødvendig basis for fremskridt, udvikling og bedre livskvalitet.
Men jeg kan konkludere, at dialogen er umulig, fordi islamister fastholder:
At brugen af fornuften betyder at de skal tænke sig til løsninger, hvilket de ikke må, da koranen har svar på alt, og de må således ikke gøre brug af andre løsninger.
At tillade muslimer at konvertere til andre religioner er ikke muligt, for der findes ingen andre religioner, da islam annullerer og erstatter alle andre trosretninger. En muslim som forlader islam, må således betragtes som ateist og derfor er hans henrettelse nødvendig.
At lighed mellem mænd og kvinder ikke er mulig, da kvinder falder ind under mænds kontrolområde, og ligger under for deres behag. Kvinder kan således ikke betragte sig selv som ligeværdige med mænd.
At koranen er selve Allahs ord og den sidste profet må være den mest perfekte af alle mennesker, da han er valgt af Allah, hvordan kan man så kritisere koranen eller profeten?
At frihed og demokrati er umuligt, da det betyder at mennesker er fri til at vælge deres ledere og leve som de vil. Dette er imod Allahs ord, som siger, at lederen er udpeget af Ham, og således ikke må modsiges. Mennesket har derfor kun én måde at leve på og det er efter koranens anvisninger.
At livskvalitet er bestemt af Allah, som vil sørger for dem på jorden så længe de er Hans slaver. Med denne holdning vil de sikre sig en plads i paradiset.
Alt taget i betragtning, foreslår jeg følgende:
For at kunne føre en dialog, skal islam reformeres af muslimer. Alt i islam, som strider mod et moderne samfunds menneskeforståelse og livsmønster skal først kategoriseres udførligt og drøftes af de muslimer, som ønsker at reformere islam. Derefter kan der vælges fra Koranen og Hadith (fortællinger om profeten Muhammads udsagn og handlemåder), hvad der kan bruges i dag og i den nærmeste fremtid, for at muslimer bliver i stand til at leve i takt med menneskehedens fremskridt. Det, som ikke kan bruges, må klart betegnes som sådan, med en fornuftig forklaring til modstanderne, altså fundamentalisterne. Resultatet bliver en slags islamisk protestantisme.
For at den plan kan gennemføres, skal der være et rimeligt antal tapre muslimer, der tør tage udfordringen op og arbejde målrettet. Man kan i dag møde dem rundt om i verden, men desværre er de ikke etableret i en organiseret bevægelse. Disse modige mennesker må desuden leve under politibeskyttelse pga. trusler fra islamister. Men enighed gør stærk. Jeg forestiller mig derfor en slags organisation eller netværk med en ordentlig struktur, således at den overfor den øvrige verden kan optræde som en troværdig bevægelse. En sådan gruppe vil finde mange tilhængere, samt erholde finansiel, politisk og moralsk støtte fra store dele af verden.
Jeg finder sikkert mange modstandere til mit forslag, og måske sætter jeg mit eget liv i fare, da sådanne vidtgående ændringer i islam kommer til at betyder kaos hos magthaverne i troen. Men hvis muslimer ikke vil gå neandertalernes vej, må de foretage sig noget radikal.
