Det borgerlige Danmark er i knæ. Banket ned af velfærdsalliancen og regeringens komplette inkompetence. Og sker der ikke noget, har vi udsigt til en rød regering bestående af karrierepolitikere, populister og gammelkommunister.
Men det behøver ikke være sådan, hvis de borgerlige ellers gad kæmpe lidt for sagen. Det bedste forsvar er nu engang et angreb, og en borgerlige offensiv, kan rent faktisk rykke noget. Og her må man tørt konstatere at det er overladt til de tre musketerer i LA’s folketingsgruppe at slås for den borgerlige sag. Så tillad mig at komme med nogle strøtanker til hvordan vi får lavet nogle borgerlige uppercuts:
1. Kræv at rigsrevision (eller Finansministeriet) laver en analyse af overbetalingen i den offentlige sektor. LA har, så vidt jeg ved, nogle afgørende mandater i spørgsmålet om hvorvidt Lene Espersen skal have en undersøgelseskommission på halsen eller ej, og det er da oplagt at LA kræver en tilsvarende granskning af det offentlige i gengæld. På den måde stiller man S og SF i en knibe – hvis de vil have deres undersøgelseskommission, koster det en komplet udstilling af deres egen politik, for overbetalingen for de offentlige ydelser er tindrende massiv, ifølge samtlige undersøgelser foretaget af bla. CEPOS.
2. Kræv at samtlige PC’ere i regeringen og folketinget bliver spejlet på en stor webserver, til alle at kigge i. Forslaget tager selvfølgelig udgangspunkt i Venstres forslag om at spejle private virksomheders data, til Skat at råde over. Forslaget viser Venstres ideologiske hjerneblødning – en hjerneblødning LA ikke bør lade gå ustraffet hen.
3. Regeringen har bebudet at man vil satse mere på folkeskolen. Og måden man gør det på er ved, på bedste socialdemokratiske vis, at bruge flere penge. Forklar danskerne er gode ledere kan gøre tingene bedre, uden at bruge mere – det kan dårlige ledere ikke. Det er igen oplagt for LA at overhale regeringen højre om, ved at slå et slag for liberaliseringer i folkeskolen, i stedet for endnu mere centralstyring og projektpolitik.
4. Fratag fagforeninger deres A-kasse privilegier. Enten er fagforeningerne offentlige serviceudbydere, eller også er de politiske foreninger. At skatteyderne skal holde liv i 3F og LO’s socialistiske kampagner er et stort demokratisk problem. Kræv at fagforeningerne overholder det armslængde princip de selv hylder. Kan de ikke det, må de splittes op i rene A-Kasse virksomhed og rene Partipolitiske foreninger.
Det var hvad jeg lige havde at byde ind med i denne omgang. Fortsat god kamp!
