Det er umoderne at ryge tobak og de der ikke vil følge moden skal holde deres mund.
Vi gider ikke høre på rygernes protester.
Vi ved hvad der er bedst for dem!
Det siger de tobaksforskrækkede sundhedsapostle!
Tidligere hørte modstand imod tobaksrygning hjemme i det der blev kaldt gardinprædikener, og var sure opstød om at røgen tilsmudsede gardinerne, som skuffede kvindfolk tyede til når deres voksne børn eller ægtemanden fornærmede og irriterede dem. Der er i det hele taget noget fordomsfuldt og knibsk over tobaksmodstandere, ikke mindst de der er blevet omvendt til ikke-rygere. Der findes ikke nogen så nidkære som konvertitter.
På mig virker tobaksforskrækkelsen mytomanisk og i løbet af mit liv har det samfund jeg lever i udartet sig til et forvirret gedemarked styret af økonomiske hensyn og sundhedsapostle som ophidser til massehysteri med statistikker der jongleres med så de passer til de påstande der proklameres.
Flertallet løber med en halv vind, læser kun overskrifterne i aviserne og stoler på hvad der siges i TV udsendelser. I det hele taget bygger adskillige mennesker deres opfattelse af meget på et løst og overfladisk grundlag.
Med hensyn til tobaksforskrækkelsen, som kun er en del af hysteriet men brugbart som eksempel på hvordan meget forvaltes, er det især foreningen til Kræftens Bekæmpelse som fører an, men andre sundheds organisationer har fulgt trop, og det breder sig som ringe i vandet. Der er nemlig både penge og prestige i at tage sig af folks sundhed.
Og imens rygerne tøvede med at finde ud af, om de tobaksforskrækkede havde ret, voksede en massiv propaganda frem. Det blev til en mission for både sundhedsapostle og politikere som gik ud på at få alle til at droppe tobaks-rygning i sundhedens hellige navn.
Alt for mange slugte det råt og stolede på missionærerne, som det er sket før, når de har fået stort spillerum og haft magthaverne plus samfundets toneangivende i ryggen. Der er ingen grænser for hvad man kan bilde folk ind. Skrækkampagner og massiv propaganda er effektivt!
Det gælder om at få folk til at blive bange, føle sig skyldige og vende sig imod de der ikke følger missionærernes ideer, som vi kender det fra både den katolske inkvisition med deres bestialske heksebrændinger og anden verdenskrigs jødeforfølgelser; det var også angstfremkaldende budskaber der blev brugt til at få kætterne og jøderne ned med nakken; for nu at fremhæve noget som en del af os selv har oplevet, i det mindste det med jødeforfølgelsen.
Det myldrer med forbudsskilte imod rygning overalt. I et design som minder uhyggeligt om Hitlers vartegn, det er kun hagekorset der er skiftet ud med en overstreget cigaret. Han var som andre konvertitter indædt ikke-ryger og indførte også rygeforbud.
Her i landet har vi i mere end to år haft den lov om rygeforbud alle offentlige steder selv på værtshuse hvor de gæster som gerne vil ryge ikke må. Der gives bøder til værtshusholderen hvis der bliver røget i lokalet, og dermed er vedkommende gjort til gidsel i kampen imod tobaksrøgen.
Rygerum på hospitaler og rygeafdelinger i offentlige transportmidler er nedlagt. Endnu er der dog ikke fængselsstraf for at ryge tobak og det må stadig sælges og købes, men måske er det kun et spørgsmål om tid. Rygerne bliver sendt ud i kulden når de vil ryge, der er endda planer om at tobaksrygning også skal forbydes udendørs og at loven imod tobaksrygning yderligere skal skærpes, selvom arbejdsgivere allerede nu, med myndighedernes velsignelse, må fyre folk der gribes i at ryge og ikke vil omvendes til ikke-rygere.
Presset på rygerne er direkte ondskabsfuldt, det er blevet en forbrydelse at tænde sin fredspibe!
Rygerne er gjort til fredløse skurke!
Ikke mindst fordi man har opfundet et begreb som kaldes passiv rygning. Der er ikke ret mange som ved at det er en påstand uden hold i virkeligheden, og noget der skal aflede folks opmærksomhed fra andre problemer det ville være mere hensigtsmæssigt at tage sig af.
De tobaksforskrækkede skænker det ikke en tanke, at der følger ulykkelige bivirkninger i kølvandet på disse forkyndelser og forbud, de tror det kun rammer rygerne og det er netop dem de vil have ned med nakken. Missionærerne jubler henrykt når rygerne forfølges og viger heller ikke tilbage for letsindig omgang med kendsgerninger. Og folks frelste holdninger – altså de der følger parolen – får mig til at tænke på de der engang samlede sig omkring de bål man brændte hekse på, og jublede når flammerne slikkede omkring den ulykkelige som var endt der. Der er såmænd ingen forskel.
De findes alle steder - de tobaksforskækkede - er vanskelige at undgå, jeg har truffet dem tit og ved hvad de vil sige nu, med en forurettet stemme: Hvad bilder hun sig ind - en gammel kone uden doktorgrad og videnskabelig baggrund som bare bygger sin påstand på mange års erfaringer og opmærksomhed – hvad ligner det at hun sammenligne OS med blodtørstige voldsmænd. Vi der vil redde flest muligt fra den visse død og beskytte de der ikke har den hæslige vane, at patte på tørre, sammenrullede blade med ild i og dermed forpeste luften så mange bliver syge af det.
Hvorefter de retter sig op og råber hidsigt i kor fulde af foragt i tonefaldet: Hør ikke på hende, lyt i det hele taget ikke til gamle koner. Og overser tankeløst at det var gamle sure koner med deres gardinprædiker som var foregangskoner for det de nu selv vil trække ned over hovedet på de som ved at gardiner bliver snavsede uanset om der ryges i stuen eller ej.
Og, de tobaksforskrækkede fortsætter: Og så er hun nok en stakkel tobaksindustrien har forført, så den kan berige sig af hendes last – de har vel også betalt hende for at fyre det sludder om os af.
Hvorefter de hånligt vifter med de mange statistikker De har betalt for at få lavet, peger på forbudskiltene og hvæser: Hvad vil hun stille op overfor dét?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op overfor puritanske missionærer.
Men jeg ved at sundhedsorganisationerne, ikke mindst Kræftens Bekæmpelse er velstillet økonomisk har mange højt betalte medarbejdere og hel legal ret til at arrangere store indsamlinger så de kan blive endnu rigere. Det eneste jeg kan gøre ved det er at lade være med at give noget i deres indsamlingsbøsser, men det er som en dråbe i havet og jeg ville gerne gøre meget mere. Jeg er nemlig dødsikker på der er noget galt med det de gør nu, hvor de ødelægger en fredelig fornøjelse som har glædet adskillige mennesker i fem-hundrede år. Så længe er der nemlig blevet snuset, tygget eller røget tobak i vor del af verdenen.
Det er for resten ikke blevet nævnt at da pesten for mange år siden hærgede Europa var det de der røg tobak som overlevede. Den slags oplysninger ville jo ikke ligefrem gavne SAGEN! Og det fortæller mig at missionærernes bekymring er ikke så lidt overdreven.
Derfor kan jeg ikke lade være med at gøre opmærksom på:
At voldsmentaliteten er steget og steget i takt med de tobaksforskrækkedes skrækkampagner, der er utvivlsomt en sammenhæng, fordi angstfremkaldende budskaber gør folk usikre og bange. Angst smitter og når folk bliver bange vil de slå fra sig. Stress er blevet til en folkesygdom. Og hvad med den kriminalitet konkrete forbud afstedkommer!
Er det mere vold de tobaksforskrækkede ønsker, eller flere nervøse og stressede folk, for slet ikke at tale om flere kriminelle?
De tobaksforskrækkede missionærer ophidser og stimulerer de negative sider - som alle har - der vil blive mange flere nervøse og stressede, flere kriminelle og voldsmentaliteten vil accelererer, hvis man ikke ændrer de ondskabsfulde holdninger som har gjort det ulovligt og strafbart at tænde sin fredspibe offentligt, men legalt at forfølge rygerne og hidse folk op med skrækkampagner!
Det siger Oda Plydsmaas.
Vi gider ikke høre på rygernes protester.
Vi ved hvad der er bedst for dem!
Det siger de tobaksforskrækkede sundhedsapostle!
Tidligere hørte modstand imod tobaksrygning hjemme i det der blev kaldt gardinprædikener, og var sure opstød om at røgen tilsmudsede gardinerne, som skuffede kvindfolk tyede til når deres voksne børn eller ægtemanden fornærmede og irriterede dem. Der er i det hele taget noget fordomsfuldt og knibsk over tobaksmodstandere, ikke mindst de der er blevet omvendt til ikke-rygere. Der findes ikke nogen så nidkære som konvertitter.
På mig virker tobaksforskrækkelsen mytomanisk og i løbet af mit liv har det samfund jeg lever i udartet sig til et forvirret gedemarked styret af økonomiske hensyn og sundhedsapostle som ophidser til massehysteri med statistikker der jongleres med så de passer til de påstande der proklameres.
Flertallet løber med en halv vind, læser kun overskrifterne i aviserne og stoler på hvad der siges i TV udsendelser. I det hele taget bygger adskillige mennesker deres opfattelse af meget på et løst og overfladisk grundlag.
Med hensyn til tobaksforskrækkelsen, som kun er en del af hysteriet men brugbart som eksempel på hvordan meget forvaltes, er det især foreningen til Kræftens Bekæmpelse som fører an, men andre sundheds organisationer har fulgt trop, og det breder sig som ringe i vandet. Der er nemlig både penge og prestige i at tage sig af folks sundhed.
Og imens rygerne tøvede med at finde ud af, om de tobaksforskrækkede havde ret, voksede en massiv propaganda frem. Det blev til en mission for både sundhedsapostle og politikere som gik ud på at få alle til at droppe tobaks-rygning i sundhedens hellige navn.
Alt for mange slugte det råt og stolede på missionærerne, som det er sket før, når de har fået stort spillerum og haft magthaverne plus samfundets toneangivende i ryggen. Der er ingen grænser for hvad man kan bilde folk ind. Skrækkampagner og massiv propaganda er effektivt!
Det gælder om at få folk til at blive bange, føle sig skyldige og vende sig imod de der ikke følger missionærernes ideer, som vi kender det fra både den katolske inkvisition med deres bestialske heksebrændinger og anden verdenskrigs jødeforfølgelser; det var også angstfremkaldende budskaber der blev brugt til at få kætterne og jøderne ned med nakken; for nu at fremhæve noget som en del af os selv har oplevet, i det mindste det med jødeforfølgelsen.
Det myldrer med forbudsskilte imod rygning overalt. I et design som minder uhyggeligt om Hitlers vartegn, det er kun hagekorset der er skiftet ud med en overstreget cigaret. Han var som andre konvertitter indædt ikke-ryger og indførte også rygeforbud.
Her i landet har vi i mere end to år haft den lov om rygeforbud alle offentlige steder selv på værtshuse hvor de gæster som gerne vil ryge ikke må. Der gives bøder til værtshusholderen hvis der bliver røget i lokalet, og dermed er vedkommende gjort til gidsel i kampen imod tobaksrøgen.
Rygerum på hospitaler og rygeafdelinger i offentlige transportmidler er nedlagt. Endnu er der dog ikke fængselsstraf for at ryge tobak og det må stadig sælges og købes, men måske er det kun et spørgsmål om tid. Rygerne bliver sendt ud i kulden når de vil ryge, der er endda planer om at tobaksrygning også skal forbydes udendørs og at loven imod tobaksrygning yderligere skal skærpes, selvom arbejdsgivere allerede nu, med myndighedernes velsignelse, må fyre folk der gribes i at ryge og ikke vil omvendes til ikke-rygere.
Presset på rygerne er direkte ondskabsfuldt, det er blevet en forbrydelse at tænde sin fredspibe!
Rygerne er gjort til fredløse skurke!
Ikke mindst fordi man har opfundet et begreb som kaldes passiv rygning. Der er ikke ret mange som ved at det er en påstand uden hold i virkeligheden, og noget der skal aflede folks opmærksomhed fra andre problemer det ville være mere hensigtsmæssigt at tage sig af.
De tobaksforskrækkede skænker det ikke en tanke, at der følger ulykkelige bivirkninger i kølvandet på disse forkyndelser og forbud, de tror det kun rammer rygerne og det er netop dem de vil have ned med nakken. Missionærerne jubler henrykt når rygerne forfølges og viger heller ikke tilbage for letsindig omgang med kendsgerninger. Og folks frelste holdninger – altså de der følger parolen – får mig til at tænke på de der engang samlede sig omkring de bål man brændte hekse på, og jublede når flammerne slikkede omkring den ulykkelige som var endt der. Der er såmænd ingen forskel.
De findes alle steder - de tobaksforskækkede - er vanskelige at undgå, jeg har truffet dem tit og ved hvad de vil sige nu, med en forurettet stemme: Hvad bilder hun sig ind - en gammel kone uden doktorgrad og videnskabelig baggrund som bare bygger sin påstand på mange års erfaringer og opmærksomhed – hvad ligner det at hun sammenligne OS med blodtørstige voldsmænd. Vi der vil redde flest muligt fra den visse død og beskytte de der ikke har den hæslige vane, at patte på tørre, sammenrullede blade med ild i og dermed forpeste luften så mange bliver syge af det.
Hvorefter de retter sig op og råber hidsigt i kor fulde af foragt i tonefaldet: Hør ikke på hende, lyt i det hele taget ikke til gamle koner. Og overser tankeløst at det var gamle sure koner med deres gardinprædiker som var foregangskoner for det de nu selv vil trække ned over hovedet på de som ved at gardiner bliver snavsede uanset om der ryges i stuen eller ej.
Og, de tobaksforskrækkede fortsætter: Og så er hun nok en stakkel tobaksindustrien har forført, så den kan berige sig af hendes last – de har vel også betalt hende for at fyre det sludder om os af.
Hvorefter de hånligt vifter med de mange statistikker De har betalt for at få lavet, peger på forbudskiltene og hvæser: Hvad vil hun stille op overfor dét?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op overfor puritanske missionærer.
Men jeg ved at sundhedsorganisationerne, ikke mindst Kræftens Bekæmpelse er velstillet økonomisk har mange højt betalte medarbejdere og hel legal ret til at arrangere store indsamlinger så de kan blive endnu rigere. Det eneste jeg kan gøre ved det er at lade være med at give noget i deres indsamlingsbøsser, men det er som en dråbe i havet og jeg ville gerne gøre meget mere. Jeg er nemlig dødsikker på der er noget galt med det de gør nu, hvor de ødelægger en fredelig fornøjelse som har glædet adskillige mennesker i fem-hundrede år. Så længe er der nemlig blevet snuset, tygget eller røget tobak i vor del af verdenen.
Det er for resten ikke blevet nævnt at da pesten for mange år siden hærgede Europa var det de der røg tobak som overlevede. Den slags oplysninger ville jo ikke ligefrem gavne SAGEN! Og det fortæller mig at missionærernes bekymring er ikke så lidt overdreven.
Derfor kan jeg ikke lade være med at gøre opmærksom på:
At voldsmentaliteten er steget og steget i takt med de tobaksforskrækkedes skrækkampagner, der er utvivlsomt en sammenhæng, fordi angstfremkaldende budskaber gør folk usikre og bange. Angst smitter og når folk bliver bange vil de slå fra sig. Stress er blevet til en folkesygdom. Og hvad med den kriminalitet konkrete forbud afstedkommer!
Er det mere vold de tobaksforskrækkede ønsker, eller flere nervøse og stressede folk, for slet ikke at tale om flere kriminelle?
De tobaksforskrækkede missionærer ophidser og stimulerer de negative sider - som alle har - der vil blive mange flere nervøse og stressede, flere kriminelle og voldsmentaliteten vil accelererer, hvis man ikke ændrer de ondskabsfulde holdninger som har gjort det ulovligt og strafbart at tænde sin fredspibe offentligt, men legalt at forfølge rygerne og hidse folk op med skrækkampagner!
Det siger Oda Plydsmaas.
