Karakterer er langt bedre end deres rygte. De er en simpel, effektiv og hurtig måde at indikere et fagligt og arbejdsmæssigt niveau på. Men karakterer er ikke et perfekt mål. Mange fremhæver, at de udgør et øjebliksbillede. Man kan eksempelvis have en dårlig dag til eksamen. Det er sandt – og derfor er det netop karaktersystemets styrke, at man bliver vurderet i mange forskellige fag og både får standpunktskarakterer og prøvekarakterer. Det giver et sammensat billede af en studerendes kundskaber og indsats, som ellers ville fylde flere sider at beskrive i tekstform.
Derfor mener jeg, at karakterkrav på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er et både rigtigt og nødvendigt redskab til at sikre den faglige kvalitet, som de studerende fortjener. Det giver ikke mening at have samme krav til erhvervsuddannelser som til gymnasiale uddannelser, fordi uddannelserne bygger på forskellige kundskaber, men det giver mening begge steder at have adgangskrav, der sikrer, at man har de faglige forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen.
Man kan godt mene, at eksempelvis karakteren i oldtidskundskab i gymnasiet ikke betyder noget, hvis man vil være læge, og at det derfor ikke er fair, at den tæller med i gennemsnittet. En sådan tilgang til vores uddannelsessystem avler imidlertid ikke andet end dumhed, dovenskab og ensretning. En karakter afspejler ikke kun evner, men også arbejdsindsats, og derfor siger en karakter i oldtidskundskab også noget om en aspirerende læges evner til at gøre en indsats, selvom man måske ikke er vildt motiveret. Den slags kommer man nemlig ud for ganske ofte, når man forlader skolen og skal ud i det virkelige liv.
Livet er ikke en leg. Man får ikke en præmie bare for at være med. Hvis vi ikke tør kræve, at man skal have de faglige evner og kan gøre en indsats, hvis man vil videre i uddannelsessystemet, udvander man kvaliteten og rammer dermed alle studerende. Derfor er det først som sidst for de studerendes skyld, stærke som svage, at man bør have karakterkrav til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er ikke synd at stille krav – det er synd at lade være.
