Venstre og De Konservative er i dag ude med et forslag om at sætte andelsboligmarkedet frit. Altså at give mulighed for, at andelsboliger kan sælges frit på markedet uden restriktioner. Dette har øjeblikkeligt fået socialdemokrater og tilsvarende eksistenser langt op i det røde felt. For det vil da uden tvivl gøre boligmarkedet ondt og socialt diskriminerende, må man forstå.
Det åbner jo op for en ganske interessant debat. Kan vi som samfund acceptere at livsvigtige varer (som tag over hovedet) overlades til de samvittighedsløse kapitalister. Det korte svar er ja. Ser man på andre basisvarer som mad og tøj, er disse netop underlagt de frie markedskræfter (ja støtteordninger til landbruget skrævvrider ganske vidst, men selve fødevarehandlen sker uden alvorlige prisreguleringer). Vi har gudskelov endnu ikke været dumme nok i Danmark til at indføre prisreguleringer på vores fødevarer eller vores tøj. Følger man logikken fra venstrefløjen burde dette jo resultere i nøgne og sultne eksistenser. Dette er som bekendt ikke sket. Markedet har formået at sælge de mest essentielle varer til en pris, der stiller forbrugerne tilfredse.
Men hvad sker der så, når man ikke har et frit marked? Det er heldigvis så simpelt, at vi blot kan kigge på det boligmarked der i dag eksisterer i Aarhus og København. Her kan man få en bolig hvis man kender nogen, som kender nogen. Altså giver den socialdemokratiske model en fordel til de med en stor social kapital – hvilket i øvrigt sjældent er samfundets fattigste. Til gengæld åbnes der op for diskrimination, sorte penge, vennetjenester, og endeløse kølister.
Et frit boligmarked, vil derimod ligge vægten på den økonomiske kapital. Det betyder, at de der ligger størst vægt på boligforhold vil være villige til at bruge flest penge på deres bolig. Dem der vægter boligforhold lavere, eller ikke har råd til at bo i byernes absolutte centrums, har til gengæld muligheden for at bosætte sig længere fra centrum, hvor kvadratmetrerne er mere betalelige.
Der er kun den plads, der nu engang er. Det betyder at flere vil bo i byerne, end der umiddelbart er plads til. Så pladsen skal fordeles uanset. Dette kan gøres gennem subjektive netværk, kontakter og sorte penge, som det gøres i dag. Eller det kan gøres objektivt ud fra hvem, der er villige til at bruge mest på de mest attraktive kvadratmetre.
Det frie marked er altid bedre. For kun gennem det frie marked skabes objektivitet og fairness.
(At V og K ikke formår at gå hele vejen, og sætte lejeboligerne fri også, kan vi så ærgre os over – men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag).
