Det handler om frihed og troværdighed

Liberal Alliance's meningsmålinger er i frit opsving og er på få måneder gået fra 0 % til 7 %, og det Konservative Folkeparti, der i 80'erne var de...

_slettet_bruger_668 Ikke angivet,

15/10/2010

Liberal Alliance's meningsmålinger er i frit opsving og er på få måneder gået fra 0 % til 7 %, og det Konservative Folkeparti, der i 80'erne var det største borgerlige parti, er nu ved at blive det mindste borgerlige parti.

Der er flere liberale i Danmark end de 7 %, der ville stemme på Liberal Alliance i dag. Men de andre partier har svigtet deres vælgere med manglende borgerlig politik. De har kun dem selv selv at takke for den lave tilslutning.

For mange vælgere fremstår specielt Venstre og Det Konservative Folkeparti som partier uden mål, der gentagne gange er blevet sat på plads af Dansk Folkeparti.

Efter 9 år med en borgerlig regering har vi stadigvæk verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor. Så mange borgerlige vælgere sidder skuffet tilbage. 

De har for at beholde magten måttet give køb på borgerlige kerneområder som den personlig frihed, det personlige ansvar og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræver deres pris for at støtte regeringen med flere ældrechecks og stramninger på integrationsområdet.

Ikke just områder konservative eller liberale vælgere har som deres topprioritet. Specielt det Konservative Folkeparti er blevet offer for et samarbejde med et socialdemokratisk Dansk Folkeparti og et Venstre, som har ofret det borgerlige Danmark for statsministerposten. Det borgerlige Danmark, som tabte valget i 1998, var et andet borgerlig Danmark, end det som vandt magten i 2001. VK-regeringen var rykket til venstre i forhold til 1998. Modstanden mod den socialdemokratiske velfærdsmodel var opgivet.

Det var forkert, for de borgerlige bør bekæmpe den socialdemokratiske velfærdsmodel, da den fratager borgerne ansvar for eget liv og personlig frihed.

Mange borgerlige vælgere var i de glade november-dage i 2001 så euforiske over, at det borgerlige Danmark endelig havde fået flertal, uden at vi skulle tælle de radikale mandater med, at de ikke havde opdaget, at det var med en dagsorden om at bevare den socialdemokratiske velfærdsmodel. De konservative og liberale vælgere havde stemt for mere frihed, mere personligt ansvar og en mindre stat.

Der er brug for et liberalt parti i Danmark. Gode liberale dyder som økonomisk ansvar, mindre formynderstat og det personlige ansvar står stadigvæk højt på dagsorden for mange.

Liberal Alliance bør stå vagt om Danmark og danskheden. Men det skal ikke være en nationalisme, hvor verden går til grænsen. Men med en national stolthed over Danmark og dansk kultur. Vi skal være stolte af at være danske, uanset hvor vi er i verden. Danskheden styrkes ikke af, at vi lukker grænserne eller tvinger folk til at tale dansk eller på anden måde forsøger at lovgive os til mere danskhed. Danskheden kan kun vokse ved danskernes egen aktive indsats for danskheden. Brian Mikkelsens forslag om en kanon for dansk kultur var et godt eksemple på et forfejlet forsøg på at sætter fokus på danskheden.

Frihed under ansvar og personlig frihed er andre vigtige grundsætninger for konservative og liberale. Alle borgere skal anses som selvstændige individer med egne ønsker og mål. Kollektivet må ikke stå over den enkelte, men den enkelte skal respektere andres ret til også at forfølge egne mål.

Den enkelte har selv et ansvar for sit liv og handlinger, og de konsekvenser det har. Velfærdssamfundet opfordrer den enkelte til at handle uansvarligt, for det offentlige har pligt til at hjælpe dig med hjælp og tilskud.

Den socialdemokratiske velfærdsmodel er mere ”kræv din ret” og mindre ”gør din pligt”, og er i sit inderste væsen mere egoisme end omtanke for sine medborgere.

Den personlige frihed er under pres i disse år. Efter 11. september 2001 er der indført en række begrænsninger af den personlige frihed. Som borger bliver vores telekommunikation overvåget og gemt i et år. Der sættes overvågningskameraer op, og borgere kan aflyttes uden dommerkendelse.  Det er et overgreb fra statens side på den personlige frihed. Som liberale ønsker vi lov og orden, men også retssikkerhed for den enkelte. Og i et retssamfund står domstolene centralt og på lige fod med Folketinget og ministrene. Domstolene skal sikre borgerne mod, at Folketinget ikke krænker den personlige frihed. Vi må som konservative tage afstand fra de politikere, der ønsker, at stå over domstolene og som både vil lovgive og dømme.

Den tidligere amerikanske præsident Gerald Ford sagde, at en regering, der er stor nok til at give dig alt hvad du vil have, er en regering, der er stor nok til at tage alt fra dig, som du har.

Folk, der er afhængige af politikernes vilje, kan ikke siges at være frie. Det må være et konservativt mål, at der i samfundet skabes rammer, så alle borgere har mulighed for at klare sig selv uden hjælp fra staten. For at politikerne kan uddele store gaver til deres vælgere i form af boligsikring, børneydelser osv., må de opkræve store skatter fra de samme vælgere.

Realiteten i Danmark er i dag, at borgerne må arbejde hårdt for at se, at politikerne lægger beslag på op til 2/3 af deres indkomst, og så håbe at politikerne vil betale lidt af deres egne penge tilbage til dem.

Det skaber ikke frie mennesker, men mennesker der er afhængige af staten. Det kan ikke være tilfredsstillende for os liberale, at størstedelen af borgerne er afhængige af politikernes beslutninger. Vores mål må være, at skatterne nedsættes, så borgerne kan klare sig for deres egen indkomst og blive uafhængige af politikernes luner.

Den danske velfærdsmodel er i disse år under pres. Ikke kun finanskrisen truer velstanden og velfærden. Den offentlige sektor er blevet alt for stor, og koster alt for meget. Den offentlige sektor er under den borgerlige regering vokset med 40 milliarder mere end forudsat i SR-regeringens 2010-plan. Og alligevel er der politikere, der mener, den offentlige sektor skal være større. Skal vi bevare velstand og velfærd i Danmark, er det nødvendigt, at den offentlige sektor reformeres og i fremtiden udgør en mindre del af samfundsøkonomien. I 1960’erne, hvor væksten i Danmark var størst, havde Danmark et skattetryk, der var under USA's. I dag med verdens største offentlige sektor og højeste skattetryk stiger velstanden mindre år for år. Lande, vi før var langt rigere end, vil vi blive fattigere end i fremtiden.

Vi skal derfor ærligt og åbent sige, at vi ikke sikrer velfærden i Danmark ved at love flere offentlige ydelser til alle, men ved at gøre Danmark et bedre land at investere i og øge produktiviteten. Kun på den måde kan vi øge velstanden og bevare velfærden.

Vi kommer derfor ikke uden om en omfattende reform af de mange offentlige ydelser, borgerne tildeles i dag. Vi må sætte en ære i, at flest mulige kan klare sig selv uden hjælp fra det offentlige.

Det høje skattetryk fratager borgerne muligheden for at kunne klare sig selv, og gør dem afhængige af offentlige ydelser.

I 2007 var skattetrykket 48 % af BNP mod et gennemsnit i OECD på 36 %. Det siger sig selv, at Danmark ikke er et land, der tiltrækker folk, der skaber vækst og velstand. Som vi har sat selskabsskatten ned fra 50 % til 25 %, må personskatterne også nedsættes.

Der er brug for et liberalt parti i Danmark, som tager den personlige frihed alvorligt. Et parti der skal sætte den enkelte borger i centrum og  sætte fokus på at styrke den personlige frihed og det personlige ansvar samt styrke den enkelte borger overfor staten.

Hvordan kan nogle være i tvivl om hvilke parti, der er.

Kilde: