DF: Forbyd uddannelser på engelsk

Dansk Folkeparti vil ikke have, at der udbydes uddannelser på engelsk

Steffen Hansen,

13/02/2015

Dansk Folkeparti vil ikke have, at der udbydes uddannelser på engelsk. Årsagen til dette er, at 30.000 udenlandske studerende efter sigende har udnyttet dette til at komme til Danmark og samtidig få dansk S.U. Man kan stille sig spørgsmålet om disse studerende kun kommer til Danmark for at få S.U eller om de faktisk har en intention om at uddanne sig. DF antager det første.

I stedet for at blande sig i hvad uddannelsesstederne udbyder af undervisning og på hvilke sprog, ville det være mere opportunt at afskaffe S.U. og gøre det til et studieafhængigt lån. Det vil hen ad vejen fjerne de kurser/uddannelser, hvor undervisningen foregår på skoleengelsk og af andre årsager har en lav kvalitet. 

Udenlandske studerende som kommer til Danmark er desuden i mange henseender værdifulde for de danske uddannelsessteder, da de ofte har en meget fornuftig tilgang til det at studere. Forbydes engelsk som undervisningssprog begrænses mulighederne endvidere for at dygtiggøre sig i at kommunikere fagligt på engelsk og potentielt vil det på længere sigt betyde risiko for faglig forringelse.

DF´s forslag er et klassisk eksempel på, hvordan man ved at ville  "beskytte" offentlige tilskudsordninger, tilfører samfundet endnu flere omkostninger/tab end ved den allerede eksisterende ordning. 

Kilde: