Det, der kendetegner den nye S-DF-koalition, er enigheden om at sige nej til regeringens forslag. Især siger man nej, nej og atter nej til forslag, som kan øge væksten, blandt andet skattelettelser. Det er et paradoks, der er så gammelt som Socialdemokratiet selv, at man hellere vil nøjes med lavere vækst og færre penge til velfærd for de trængende end at risikere, at de dygtigste og flittigste medborgere opnår mere fremgang, end man selv gør.
Det var den reformangst kombineret med simpel misundelse, der i Anker Jørgensens tid ødelagde dansk økonomi, men lykkeligvis også banede vejen for borgerlige regeringer i 22 af de forløbne snart 35 år.
De røde i DF er så helt med på den agenda!
