Jeg sad lige og scrollede lidt ned over debatten her på siden om den differentierede pensionsalder som 3F/LO har forslået.
Her på siden plejer hovedparten af debattørene at have deres argumenter funderet i facts men her er langt hovedparten galt afmarcheret.
"De forslår det kun fordi det er deres egne vælgere"
"Sosuerne skal bare tørrer øjnene"
"De kan jo bare selv spare sammen. Det kan jeg"
""nedslidt" findes ikke. Hvis de ikke kunne arbejde ville de få førtidspension"
Det er ca argumenterne jeg kan læse mig frem til.
Nu vil jeg som trofast LA støtte og udpræget ansat til hårdt fysisk arbejde lige komme med lidt alternative kommentarer og vinkler:
1) Der er forskel på hvordan man bliver træt og slidt af kontorarbejde(som kommentatorne herinde uden tvivl bestrider)
Jeg vil IKKE ind i debatten om hvad der er hårdest: Kontorarbejde ved en pc eller fysisk arbejde.
Men man bliver træt på en anden måde hvis man på en arbejdsdag har løftet 5-10 tons papkasser end hvis man har f.eks. faktureret 300 besværlige kunder. Begge dele kan være tungt og besværligt men på hver sin måde.
2) Sliddet på kroppen er forskelligt. Jeg er ung endnu og har anerkendt at jeg nok først får folkepension som 90årig. Og at teknologien skal løse problemerne. Jeg satser på at jeg indenfor 20-30 år vil blive udstyret med et exoskelet så sliddet på min krop kun bliver pga bevægelserne og ikke pga det antal kg jeg løfter pr løft.
Men der er mange der har haft hårdt fysisk arbejder et langt liv og som ikke har lyst til risikoen for at ende som grønsager der ikke kan gå til købmanden fordi de har for mange smerter. Dem der godt kan se at det er den vej det går og at det går stærkt. Jeg ved godt at f.eks. murerer og nogle produktionsjobs løfter langt langt flere tons pr dag end jeg gør og jeg håber ikke nogen har fået det indtryk at jeg har verdens hårdeste job. Så har jeg fejlformuleret mig og det beklager jeg.
Ikke desto mindre har jeg et tungere job end gennemsnittet.
3) "De kan jo bare spare op".
Velkommen til virkeligheden. Hvis man har et job der er lille udbud af og stor efterspørgsel så er lønnen tit høj. F.eks. at køre dagrenovation(skrald) eller hvis man er god til at programmere SAP. Så tjener man gode penge og kan bo fornuftigt(dvs ikke i ghetto) og samtidig spare op.
Der er rigtig stort udbud af arbejdere der kan lave tungt fysisk arbejder og selvom efterspørgslen bestemt også er der bliver lønnen ikke enorm. Og hvis man ikke har lyst til at bo i en shairazone så må man nødvendigvis punge ud men en husleje over 4000,-. I hvert fald i københavnsområdet.
4) At få førtidspension bliver misbrugt helt absurd meget. Det ved I også godt. Det er derfor der er massive indgreb imod de der får førtidspension. Det rammer både de der snyder og de der ikke snyder.
Jeg har en bekendt der er scelrosepatient og som har haft problemer med at få førtidspension fordi han i en nogle år kunne passe først en kort erhvervsuddannelse og derefter et halvtidsjob.
For folk med muskelsvind burte det ikke være et problem at få førtidspension når kræfterne efterhånden ikke er til at passe et job. Men det som Yahyah Hassan kalder "ghettoperkerne" de snyder sig til at få førtidspension så det blev en for stor økonomisk belastning for samfundet. Og så valgte man at ramme alle i stedet for ghettoperkerne og dovneroberterne.
Så at få førtidspension er reelt stort set ikke en mulighed.
Beklager at være sur og tvær for langt hen af vejen er jeg enig i det meste af det mine med-kommentatorere mener. Men osteklokken og de økonomiske teorier giver jer ikke svar på alt og nogengange er sandheden besværlig. Det så vi også i debatten om kæmpe-daginsitutionerne hvor folk jo nærmest sammenlignede det med en kz lejr hvis man sendte børn i insitiutioner med flere end 30-40 børn. Folk glemte helt at det som i alle andre insitutioner handler om at lave små grupper af børn(stuer), at have normeringen i orden(3-1/6-1 modellen er en god idé selvom den nationaløkonomisk ikke er gratis) og at have god ledelse. De 3 ting er vigtige og kan hver for sig fuckke det op for børnene. Om der er 20 eller 200 børn i insititutionen. Nå men det var lige et sidespring uden væsentligt formål andet end at det trængte jeg også lige til at brokke mig over.
