DR: Danmarks dårligst anmeldte virksomhed på Trustpilot

Forleden dag, nåede DR bunden inde på trustpilot

Rasmus Hochreuter,

24/11/2010

Forleden dag, nåede DR bunden inde på trustpilot.dk. Som man kan se på bunden af forsiden, så ligger DR med en score på 1,3/10 på en absolut bundplacering blandt sidens 67.926 anmeldte virksomheder.

Hvis man klikker sig ind på siden med brugeranmeldelser af DR, kan man se hvorfor. Her er en langt overvejende del af kommentarerne i stil med disse:

Hvad skal vi bruge det til....

DR har mange programmer af forskellig karakter, problemet er bare at den mængde gode programmer de sender er så få at det vel kan måles i etcifret procenter. Kontant, magasinet penge, nyheder osv, er de programmmer jeg ser på DR, pr. uge udgør det vil 2-3 timer (max.) og det er som sådan fint nok, jeg har bare et problem ved at jeg skal betalt fuld licens (uden noget valg) selvom jeg faktisk gerne vil og kan undvære kanalen.

Derudover har mine licenskroner været med til at financere den hemmelige kanal - DR2, den er så hemmelig at vi ikke engang har stillet den ind på nogle af vores 4 fjernsyn.

At man som borger i et demokratisk land ikke kan fravælge en sådan udgift og selv vælge hvad man vil se og betale for, er mig en gåde. Og tænk på alle dem der i forvejen ikke har alt for mange penge at flytte rundt med, de må da om nogen være hovederystende.

Overordnet har jeg ingen problemer med DR som sådan, jeg ville bare ønske jeg selv kunne vælge det fra og så slippe for licensen.

Tvang

Ønsker ikke at skulle tvinges til at betale for en service eller produkt som jeg ikke har nogen interesse i at bruge.

Prisen for licens svarer til en mellem tv pakke, og underholdningsværdien er meget ringere. Er stærkt utilfreds med licens systemet og ser ingen grund til at dette bibeholdes. Så længe dette system eksistere kan jeg ikke give DR andet end 1 stjerne, selvom de kan have få enkelte respektable programmer af interesse, så mener jeg stadig at prisen langt overskygger det der vises.

DR lægger afgift på global teknologi

Jeg har intet TV og ser ikke DR. Hvorfor skal borgere der har brug for internettet til daglig betale til en TV station de ikke har brug for ?

Her vises på ubarmhjertig vis, hvad folk der har en holdning til DR, har at sige om foretagendet!

DR har fornyligt lanceret initiativet DR Partisan på Facebook, hvor de håber at engagere de 18-25 årige, for at lave programmer som denne målgruppe gider at se. Gruppen blev hurtigt overtaget af meget licenskritiske skribenter. Dermed er det demonstreret at DR på ingen måde mestrer det medie (internettet), som de gennem medielicensen de facto beskatter danskerne for at bruge. Det står for hver dag, mere og mere klart at licensen er aldeles uaccepteret blandt især de unge. Med DR's indtog på de sociale medier har de samtidigt forsynet menige licensbetalere med en længe savnet platform, hvor de kan gøre opmærksom på deres utilfredshed. Det står efterhånden klart at den eneste måde, hvorpå at DR kan virke i fred, er ved en omfattende reform af deres financieringsmodel.

Er det ikke på høje tid at tage debatten om rimeligheden i at have en statslig mediebastion, der fungerer ved unfair konkurrence mod de privatejede medier, financieret ved tvangsbetaling, vindueskiggeri, intimidering og trusler?

Kilde: