DR lyver først om og fortier dernæst venstrefløjsvold

I forbindelse med en omtale af en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 10

Torben Mark Pedersen,

26/01/2016

I forbindelse med en omtale af en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 10. maj 2014 viser DR Online et billede af en venstreekstremist, der går til angreb på politiet. Teksten til billedet lyder derimod:

”Mindst 11 personer blev anholdt under uroen foran Christiansborg. Her ses en person fra den yderste højrefløj i nærkamp med en politibetjent.”

Problemet er, at der ikke var tale om en person fra ”den yderste højrefløj” men om en person fra den yderste venstrefløj. Kim Møller fra tidligere Uriasposten og nu Dokument.dk skrev til pressefotograf Pax Lindhardt og forklarede ham, at personen på billedet ikke er højreorienteret, men venstreorienteret, hvortil fotografen svarer:

””…det er DR du skal have fat i, det oprindelige billedtekst til mit foto, fortæller, ligesom du gør, at derover den yderste venstrefløj, der er i slagsmål med politiet.”

DR-journalisten Nicolas S. Nielsen har altså aktivt ændret billedteksten, så det fremstår som om, det er en person fra den yderste højrefløj, der er i kamp med politiet.  

Ifølge Dokument.dk fik journalisten forklaret sagens rette sammenhæng i torsdags i sidste uge, den 21.1., men i går, mandag d. 25. var den fejlagtige tekst stadig at finde på DR Online.

I dag, tirsdag d. 26.1. er billedteksten ændret til det lettere ubehjælpsomme:

”Nærkamp. Demonstranter fra den yderste højrefløj venstrefløj tørnede sammen på Christiansborg Slotsplads lørdag d. 10 maj 2014. Her er det dog politiet der bliver angrebet af ophidsede demonstranter. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)”

I stedet for blot at ændre den oprindelige tekst fra ”højre” til ”venstre” i ordene ”yderste højrefløj”, så ændres hele teksten, så det nu skjules, hvad vi ser på billedet, nemlig at det er en venstreekstremist, der har angrebet politiet. Først lyver DR journalisten på DR Online, og dernæst skjuler han sandheden.

Kilde: